Vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler

Her har I (endnu) en opskrift på vegetariske deller, og jeg tør godt love, at det ikke bliver den sidste! Jeg elsker nemlig at eksperimentere med vegetariske bøffer og frikadeller, og oftest bliver resultatet ret så lækkert.

Disse vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler smager himmelsk og er nogle jeg har lavet en hel del gange efterhånden. Du kan enten forme dem som små deller, eller du kan lave dem større og så fungerer de helt perfekt i en burger. De er sprøde udenpå og svampede og bløde inden i, så derfor er de særligt gode i en burger.

Sunde vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler

Jeg har krydret med spidskommen, salt og peber, men du kan sagtens også bruge andre krydderier. Jeg bruger stort set aldrig chili i min madlavning pga børnene, men jeg tror, at chili ville gå godt til de søde kartofler og bønnerne. Men prøv dig frem 🙂

Vegetariske bøffer med kidneybønner

Vegetariske deller til mange dage

Opskriften her giver til ca 20-25 stk (afhængigt af hvor store du laver dem selvfølgelig), så der er rigeligt. De kan sagtens holde sig et par dage og smager også rigtig godt kolde, men hvis du vurderer, at de ikke bliver spist, så kan de også komme i fryseren.

Vegetariske bøffer med kidneybønner
kidneybønnebøffer

Mine bedste opskrifter på vegetariske frikadeller

Her har du tre opskrifter på vegetariske deller, som også smager helt fantastisk.

Quinoafrikadeller med majs og gulerødder

Vegetariske blomkålsfrikadeller

Nemme gulerodsdeller

Vegetariske bøffer

Reklamelinks er markeret med*

kidneybønnebøffer
4,86 fra 7 stemmer

Vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler

Disse vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler smager himmelsk. Du kan enten lave dem som deller, eller lave dem store og bruge dem som 'bøffer' i en burger (i så fald er der til 9 bøffer).
Antal: 23 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter

Ingredienser 

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 dåser kidneybønner
  • 450 g sød kartoffel ((svarer ca til 1 stor))
  • 2 æg
  • 2 dl rasp
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Olie til at stege i

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse

  • Fjern væsken fra bønnerne og blend dem med en stavblender.
  • Skræl de søde kartofler og riv på et rivejern på den grove side og bland med bønnerne.
  • Løg og hvidløg hakkes fint og tilsættes sammen med alle de andre ingredienser.
  • Form dellerne/bøfferne i ønskede størrelser og steg dem på en pande i ca. 8-10 minutter på hver side. De kommer til at være dejligt sprøde udenpå og lidt svampede inden i.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

4,86 fra 7 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

4,86 from 7 votes (6 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments