Misosuppe med grøntsager og æg

Hjemmelavet misosuppe/ramen fyldt med smag, grøntsager, æg og nudler. Det er blandt andet god og sund gæstemad, da man selv kan ‘bygge’ sin egen suppe. Klar på 30 minutter.

Opskriften kan nemt gøres vegansk, hvis man undlader æg. De kan evt erstattes med stegt tofu.

vegetarisk misosuppe

Nem vegetarisk misosuppe

Denne lækre og nærende suppe er nem at lave, fyldt med næringsstoffer og kan varieres i smag og ingredienser. Miso suppe er en vigtig del af den japanske kultur og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Der findes mange forskellige former for miso. Til denne suppe har jeg brugt en lys miso paste fra Clearspring (denne her*), som jeg synes er rigtig god og som kan bruges til mange forskellige ting.

Miso er en japansk ingrediens, som kan laves af forskellige ingredienser, men ofte enten fermenteret sojabønner, ris eller byg. Miso kan variere meget i smag og farve, men fælles for alle typer miso er, at de er med til at give dybde og umamismag til retter. Lidt som en boullion. Det bruges ofte som en base for suppe, men kan også bruges som en marinade eller som en smagsgiver i forskellige retter. Også desserter faktisk. Det er helt sikkert en ingrediens jeg kan anbefale, at man har på lager.

vegetarisk misosuppe med grøntsager

Reklamelinks er markeret med*

vegetarisk misosuppe
5 fra 3 stemmer

Misosuppe med grøntsager og æg

Misosuppe er oprindeligt en japansk suppe, der kan laves på mange forskellige måder. Her er mit bud på en suppe, som er fuld af umami og grøntsager.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk frisk, hakket ingefær
  • 3 spsk lys miso*
  • 1 spsk soyasovs
  • 1 lime, saften
  • 1 liter kogende vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon

Tilbehør/topping

  • 250 gram svampe (fx shitake, brune svampe eller portobellosvampe)
  • 200 gram nudler* (eksempelvis brown rice noodles fra Clearspring)
  • 150 gram edamamebønner (frosne)
  • 150 gram sukkerærter
  • 4 stængler forårsløg
  • 4 æg
  • Sesamfrø og chiliflakes

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse

Selve suppen

  • Vi starter med at lave suppen, så den kan stå og trække smag. Skræl hvidløg og ingefær og hak derefter begge fint. Hæld nu miso, ingefær og hvidløg i en gryde. Rør kort rundt og tilsæt så soya og saft fra en lime. Hæld derefter kogende vand og bouillon i, og lad det simre ved lav varme.
    2 fed hvidløg,2 tsk frisk, hakket ingefær,3 spsk lys miso*,1 lime, saften,1 spsk soyasovs,1 liter kogende vand,1 terning grøntsagsbouillon

Tilbehør/toppings

  • Rens og skær svampene i skiver. Rist dem på en pande i lidt olie ved høj varme til de begynder at blive gyldne.
    250 gram svampe
  • Kog nudlerne efter anvisning på pakken og hæld derefter koldt vand over dem, så de ikke klistrer sammen.
    200 gram nudler*
  • Kog også æggene så de bliver, som du gerne vil have dem. De skal helst ikke være helt hårdkogte. I opskriften har jeg regnet med ét æg per person.
    4 æg
  • Hæld kogende vand over edamamebønnerne, så de tør op, hvis de er frosne.
    150 gram edamamebønner
  • Skær sukkerærterne og forårsløg i mindre skiver.
    150 gram sukkerærter,4 stængler forårsløg
  • Nu er det blevet tid til at anrette suppen.
  • Hæld først selve suppe i skåle og kom derefter ønsket fyld i. Du kan enten putte fyld i suppen og servere den. Eller du kan sætte fyldet på bordet i en masse små skåle og så kan man selv tage, som man har lyst. Det er især hyggeligt, når man har gæster.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 3 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
misosuppe fyld

Misosuppe med grøntsager og æg

Selve misosuppen fungerer som en base og så kan du faktisk helt selv bestemme, hvad du vælger at putte i. I denne opskrift har jeg givet nogle bud, men ellers vil suppen også være lækker med:

– hakket kål
– stegt tofu
– gulerødder
– bok choi
– spinat
– bambusskud
– andre typer nudler
– koriander

Og alt muligt andet.

Vegetariske supper

Jeg har mange gode opskrifter på supper her på bloggen, da jeg elsker suppe. Det er en nem måde at få varmen og så kan man nemt lave et sundt og mættende måltid, hvis man tilfører godt med protein og grøntsager. Hvis du også er glad for suppe, så tjek evt disse opskrifter:

Græskarsuppe med karamelliseret hokkaido og halloumi topping
Den BEDSTE græskarsuppe. Denne græskarsuppe er lave med karamelliseret hokkaido, gulerødder og løg, som bliver blendet med kokosmælk, lime og krydderier og så toppet med sprød halloumi.
Gå til opskrift
græskarsuppe med karamelliseret hokkaido og halloumi
Linsesuppe med kokosmælk og spinat
Nem vegansk linsesuppe med hakkede tomater, kokosmælk, røde linser og spinat. Den er nem at lave og mætter godt.
Gå til opskrift
vegansk linsesuppe
Butternut squash suppe med røde linser
En super sund og lækker suppe, der mætter godt og er rig på proteiner.
Gå til opskrift
Misosuppe med grøntsager og æg 1
nuddelsuppe misosuppe
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments