Vegetarisk gnocchi med rosenkål og brunet citronsmør

Vegetarisk comfort food ala vegetarisk gnocchi med rosenkål, hvidløg og salvie, som er vendt i olivenolie og citronsmør. Selvfølgelig med en gavmild mængde revet ost. Perfekt til når det gerne må være ekstra lækkert.

I denne gnocchi opskrift har jeg stegt gnocchi’erne direkte på panden, så de får en gylden stegeskorpe. Det er en super nem måde at tilberede gnocchi og så smager de ekstra godt, når de er sprøde og har lidt bid. Det hele er vendt rundt i en slags sovs af olivenolie og brunet smør, som dufter af citron, hvidløg og salvie. En scoreret med rosenkål kan man måske kalde det. Det ser man ikke så ofte, hva? 😉

opskrift vegetarisk gnocchi

Hvis du også er vild med gnocchi, så tjek også mine opskrifter på cremet gnocchi med svampe og spinat og gnocchi med butternut squash og grønkål.

pandestegte gnocchi med brunet smør og rosenkål

Hvor lang tid kan vegetarisk gnocchi med rosenkål holde sig?

Du kan godt gemme rester til dagen efter og opvarme dem på panden i noget olivenolie eller smør. Jeg vil dog anbefale, at du spiser retten lige efter den er lavet. Det er sådan en, der er bedst helt frisk. I modsætning til eksempelvis en lasagne, som nærmest smager bedre dagen der på.

Du kan finde mange flere opskrifter på vegetariske aftensmadretter her.

Hvad er gnocchi?

Gnocchi er italiensk og består traditionelt af kartofler. Jeg plejer at beskrive det som en mellemting mellem kartofler og pasta. Man kan også lave gnocchi af græskar, rødbede osv. De er nemme at lave selv og relativt billige i råvarer, men det er selvfølgelig endnu nemmere at købe dem færdiglavede, så det har jeg gjort i denne opskrift. Man kan både koge og stege dem. Hvis man koger dem, så får de en meget blød konsistens, hvilket jeg ved kan dele vandende. Når man steger dem, får de en sprød stegeskorpe og bliver bløde i midten.

Kan man bruge andre grøntsager end rosenkål?

Ja, det kan man sagtens. Men jeg vil anbefale dig til at give dem en chance i denne her ret 😉 De bliver stegt med masser af hvidløg, citron, olivenolie og brunet smør og de smager helt fantastisk. Næsten som små stykker slik 😉 Men ellers kan du eksempelvis bruge broccoli skåret i små buketter.

Få opskriften på vegetarisk gnocchi med rosenkål her:

Reklamelinks er markeret med*

vegetarisk gnocchi opskrift med rosenkål
5 fra 3 stemmer

Vegetarisk gnocchi opskrift med rosenkål og brunet citronsmør

Vegetarisk gnocchi med sprøde, stegte rosenkål, hvidløg, salvie og brunet citronsmør. Nemt og virkelig lækkert!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

  • 300 g rosenkål
  • 500 g gnocchi
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk hakket salvie
  • 1 lille citron (skallen )
  • ½ lille citron (saften)
  • 30 g smør
  • 1 spsk honning
  • Olivenolie til at stege i
  • Flagesalt og kværnet peber
  • Revet pecorino (eller parmesan)

KØB PÅ NEMLIG

Tilberedelse

  • Først til rosenkålene. Fjern de yderste blade, vask dem og skær så bunden af. Halver dem og stil dem til siden i en skål
    300 g rosenkål
  • Gør nu citron og salvie klar og stil til side.
  • Varm ca. 3 spsk olivenolie på en pande og tilsæt presset hvidløg og steg kort. Tilsæt så rosenkål og steg til de bliver gyldne. Krydr med flagesalt og kværnet peber og halvdelen af citronskallen. Steg et par minutter til, hæld dem i en skål og sæt dem til siden.
    2 fed hvidløg,Olivenolie til at stege i,Flagesalt og kværnet peber
  • Varm 1 spsk olivenolie på den samme pande og tilsæt hakket salvie. Hæld gnocchi på panden (de skal ikke koges først) og steg dem ved middelvarme til de er blevet let gyldne. Tilsæt derefter smørret sammen med citronsaft, resten af citronskallen og honning og lad det stege ca. 3 minutter.
    500 g gnocchi,2 spsk hakket salvie,30 g smør,1 spsk honning,1/2 lille citron
  • Tilsæt til sidst rosenkål og vend det hele godt rundt og rosenkålene er blevet vamret op igen. Smag til med salt og peber. Server med revet ost.
    Revet pecorino
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 3 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Flere opskrifter med gnocchi

Kan man prøve for mange retter med gnocchi? Her har du tre andre af mine yndlingsopskrifter med gnocchi.

Ovnbagt gnocchi med porrer, svampe og ost
Nem vegetarisk comfort food, som både er nemt at lave og som smager fantastisk. Sovsen er cremet og fuld af porrer og svampe og oven på ligger der et låg af smeltet mozzarella. 2-3 personer. Se step by step billeder nederst i indlægget.
Gå til opskrift
ovnbagt gnocchi
Gnocchi med tomatsauce og burrata
Gnocchi med tomatsauce og burrata er en simpel, men lækker ret, der kombinerer bløde gnocchi og en smagfuld sauce med cherry tomater og cremet burrata ost. Opskriften giver til 2-3 personer. Server evt. med en grøn salat til.
Gå til opskrift
vegetarisk gnocchi med tomatsauce og burrata
stegt gnocchi vegetarisk
vegetarisk gnocchi opskrift
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments