Er du allerede begyndt at savne sol og sommer? Så kan jeg varmt anbefale denne iskolde og friske vandmelon juice med jordbær, lime og mynte, som jeg har lavet sammen med søde Anna fra Anna-Mad. Vi havde en hyggelig dag i køkkenet, hvor vi også lavede denne her skønhed af en salat. Det er fedt med en kreamakker i køkkenet, som man kan sparre med, mens man får snakket om dit og dat. Det kan anbefales 🙂
Vandmelonjuice med jordbær og lime
Men tilbage til dagens opskrift. Juicen smager mest af vandmelon, men har også et hint af jordbær, lime og mynte og passer perfekt til en varm dag, hvor man har lyst til noget køligt.
Den er faktisk lidt mocktail agtig med den knuste is, så hvis du ikke drikker af den ene eller anden grund, så fungerer den også rigtig godt serveret som drink.
Reklamelinks er markeret med*
Vandmelon juice med jordbær og lime
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- ½ vandmelon
- 1 lime, saften
- 1 håndfuld jordbær
- 1 spsk honning
- 1 håndfuld mynte
- 5 isterninger
Tilberedelse
- Fjern skallen på vandmelonen og blend alle ingredienser. Smag evt til med mere lime.
- Server med lime skiver og mynteblade.