Indlægget er lavet i samarbejde med Zwilling
Her har du en opskrift på vafler med risengrød. En perfekt måde at få brugt risengrødsrester på. Hjemme hos os kan det godt være svingende, hvor meget mine børn spiser, når jeg serverer risengrød, så denne her opskrift er guld værd. Vafler, dem spiser de i hvert fald altid glædeligt. Det er helt sikkert.
Server dem med lidt flormelis, kanelsukker og noget syltetøj. Jordbær- eller vaniljeis ville heller ikke være dumt.
Se også mine andre juleopskrifter her.
Nemme vafler med risengrød
Når først risengrøden er lavet, så er de super nemme og hurtige at bikse sammen. Man blander blot alle ingredienserne i en skål, og rører rundt til man har en jævn dej, og så kan de bages i et vaffeljern med det samme.
Det kan man bruge risengrødsrester til
Risengrødsrester kan bruges til mange ting og foruden vafler, så er der selvfølgelig klassikeren; klatkager. De minder på mange måder om de her vafler med risengrød, men de er stegt på panden i stedet. Min mormor lavede verdens bedste og jeg elskede dem som barn.
Ellers kan man også bruge risengrødsvafler til:
- At putte i en bolledej
- Til at lave en cheese cake med ris a la mande smag
- Og så kan du selvfølgelig lave ris a la mande
Har du andre gode forslag til, hvad man kan bruge risengrødsrester til?
Gem dine risengrødsrester med Fresh & Save
Risengrød kan sagtens holde sig to eller tre dage i køleskabet, men hvis du bruger det smarte Fresh & Save vacuumsystem fra Zwilling, så kan det holde sig op til fem gange længere. Det er simpelthen SÅ smart! Det er det her Startersæt, jeg har testet, og jeg er fan. Man får syv forskellige dele. Nogle glasbeholdere, nogle poser og så en vaccumpumpe. Pumpen suger så luften ud, og så kan maden holde sig meget længere. Eller du kan bruge det til at lave foodprep og gøre hverdagen lettere. Smart.
Reklamelinks er markeret med*
Vafler med risengrød
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 500 g risengrød
- 2 æg
- ½ dl hvedemel
- 2 spsk sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- ½ tsk kanel
- ½ tsk bagepulver
- Smør til stegning
Tilberedelse
- Bland alle ingredienserne sammen i en stor skål og rør rundt til du har en jævn dej.
- Varm vaffeljernet op og smør med lidt smør.
- Bag vaflerne ved middel varme i ca. 3-4 minutter. Der går ca. 1 dl pr vaffel.
- Læg de færdigbagte vafler på en rist, mens du bager resten færdig, på den måde bliver de ikke bløde.
- Server eksempelvis med flormelis, kanelsukker og syltetøj.
Søde julelækkerier
Julen er en tid, hvor mange går i køkkenet og laver velkendte og velduftende lækkerier. Her er en samling af mine bedste juleopskrifter, som måske kan inspirere dig 🙂
- Konfektroulade med marcipan og nougat
- Ingefærsmåkager med mandler og flagesalt
- Citronspecier med blå birkes
- Brændte hasselnødder med vanilje
- Brændte mandler
- Specier med daim