Vegetariske squashfrikadeller, som er lækre til frokosten eller aftensmaden. De indeholder få ingredienser og er nemme at lave. Både gode varme og kolde.
Her har du opskriften på mine go to squashfrikadeller. Man kan nemlig aldrig få for mange opskrifter på gode grønsagsfrikadeller. Sådan har jeg det i hvert fald, og jeg elsker at eksperimentere med forskellige smagskombinationer. Disse squashfrikadeller har jeg lavet en hel del gange og de smager bare SÅ godt.
For mere inspiration til vegetarisk aftensmad, kan du se alle mine opskrifter her.
Squashfrikadeller der er nemme at lave
Som du kan se på ingredienslisten, så indeholder de ikke super mange forskellige råvarer. Man kan selvfølgelig vælge at tilføje eksempelvis revet gulerod og diverse krydderier, men den helt plain version, som her, kan altså noget.
De er relativt nemme at bikse sammen. Du skal rive to squash på et rivejern og blande ingredienserne. That’s it. Så skal de selvfølgelig tilberedes.
Opskrifter på vegetariske frikadeller
Her har jeg samlet nogle links til forskellige typer grønsagsdeller. De to første er lavet på quinoa og ellers har jeg brugt røde linser og gulerødder som base.
Quinoafrikadeller med majs og revet gulerod
Linsefrikadeller med grønne linser
Server squashfrikadeller til
Du kan servere alt muligt til disse squashfrikadeller. Du kan eksempelvis servere dem til denne ret med stegte asparges (så får du en flot grøn tallerken!) eller sammen med denne pastasalat med tahin og søde kartofler. Du kan også spise dem på et stykke ristet rugbrød, i en sandwich eller et pitabrød.
Opskrift på vegetariske squashfrikadeller
Reklamelinks er markeret med*
Squashfrikadeller
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 squash
- 1 fed hvidløg
- ½ pakke Philidelphia
- 1 dl havregryn
- 2 æg
- Salt og peber
- Olivenolie til at stege i
Tilberedelse
- Riv squashen på den grove side af rivejernet og pres den derefter fri for væske mellem hænderne.2 squash
- Hak hvidløget fint og bland alle ingredienserne i en stor skål.1 fed hvidløg,½ pakke Philidelphia,1 dl havregryn,2 æg,Salt og peber
- Varm olivenolie (ikke noget med at være nærig her) på en pande og klat dejen på (ca. en spsk pr stk).Olivenolie til at stege i
- Steg dellerne i ca. 5-8 minutter på hver side.