Denne vegetariske burger er ikke bare smuk at kigge på, den smager også fantastisk.
Det bedste ved rødbedeburgeren er, at den føles lige så tilfredsstillende som en klassisk burger. Rødbedebøfferne har en dejlig fasthed og en rig smag, som passer perfekt sammen med de øvrige ingredienser. Den let bitre smag fra rødløg, den bløde avocado og den fede mayonnaise skaber en perfekt balance mellem sødme, syrlighed og cremethed. Hvis du endnu ikke har prøvet en burger med bøffer lavet med rødbede, så kan jeg kun anbefale at give det et skud – du vil ikke fortryde det!
Se flere opskrifter på nem, vegetarisk hverdagsmad her
Reklamelinks er markeret med*

Rødbedeburger
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Til bøfferne
- 400 g rødbeder ((ca. 2 mellemstore))
- 100 g finvalsede havregryn
- 2 æg
- 1 dl hakket persille*
- 1 tsk friskkværnet peber
- 1 tsk salt
- 2 spsk olivenolie til stegning (måske mere)
Øvrige ingredienser
- 4 burgerboller
- 4 blade salat
- 1 avocado
- 1 rødløg
- 4 spsk aioli (eller anden mayo)
- 4 spsk grovkornet sennep
Tilberedelse
Sådan laver du bøfferne
- Skræl rødbederne og riv dem groft. Pres vandet ud af rødbederne mellem hænderne, så godt du kan. Jeg gør det i håndvasken.400 g rødbeder
- Hæld rødbederne i en stor skål og bland med æg, hakket persille, havregryn og salt og peber og mix det hele godt sammen.100 g finvalsede havregryn,2 æg,1 dl hakket persille*,1 tsk friskkværnet peber,1 tsk salt
- Form 4 rødbedebøffer med hænderne (et trick er at gøre dine hænder let fugtige) og steg dem på i olivenolie indtil de er gyldne på begge sider.2 spsk olivenolie til stegning (måske mere)
- Steg dem i ca. 8 minutter på hver side ved mellem temperatur.
Sådan samler du burgeren
- Skær bollerne over og varm dem i ovnen eller steg dem på en pande i smør.4 burgerboller
- Smør med mayo på hver side af bollen og sennep på den anden. Kom så salat, bøf, tynde skiver avocado og rødløg i.4 blade salat,1 avocado,1 rødløg,4 spsk aioli,4 spsk grovkornet sennep
Noter
Se også min opskrift på rødbedebøffer her

Ingredienser i min rødbedeburger
Hver ingrediens i denne burger spiller en vigtig rolle for smag og tekstur. Her er en gennemgang af dem. Længere nede kommer også forslag til variationer, hvis disse ingredienser ikke er noget for dig.
Rødløg: En let skarp kontrast til de søde rødbeder. De kan bruges rå for en skarp smag eller syltede, hvis du vil have en mere balanceret og mild løgsmag.
Rødbedebøffer: Selve hjertet i burgeren. De har en let sødlig smag og en lækker fasthed, som giver en god konsistens. Rødbederne tilfører også en flot farve, der gør burgeren ekstra indbydende.
Burgerboller: En blød og let ristet bolle er perfekt til at holde sammen på burgeren uden at dominere smagen. Briocheboller fungerer rigtig godt, men fuldkornsboller kan også bruges for en mere rustik oplevelse.
Salat: En frisk og sprød kontrast til den bløde bøf og de cremede elementer. Jeg kan godt lide at bruge hjertesalat eller feldsalat, da de giver en god balance mellem sprødhed og saftighed.
Avocado: Giver en lækker cremethed og en mild smag, der komplementerer rødbedebøffen. For ekstra smag kan du tilsætte lidt citron eller lime på avocadoen.
Mayonnaise: Den runde, fede smag binder burgeren sammen og giver en god saftighed. Hvis du vil have lidt ekstra smag, kan du blande mayonnaise med hvidløg, chili eller dijonsennep.
Grovkornet sennep: Giver burgeren et ekstra kick

Tilbehør og variationer til min rødbedeburger
En af de bedste ting ved en rødbedeburger er, at du kan tilpasse den præcis efter din smag. Jeg elsker at eksperimentere med forskellige toppings og dressinger, så hver burger får sin egen unikke smagsoplevelse. Her er nogle af mine favoritvariationer:
Klassisk med et twist
Hvis du vil have en mere traditionel burgeroplevelse, kan du tilføje en skive smeltet ost på rødbedebøffen. En skarp cheddar smager fantastisk sammen med rødbederne og giver ekstra dybde til smagen.
Spicy rødbedeburger
Hvis du kan lide lidt mere kant i din burger, kan du tilføje et strejf af chili. Prøv at blande lidt sriracha eller chipotle i din mayonnaise for en røget og krydret smag. Du kan også toppe burgeren med syltede jalapeños eller frisk chili for et ekstra kick.
Frisk og syrlig version
For en lettere og friskere version kan du erstatte mayonnaise med en yoghurtdressing med citron og hvidløg. Det giver en skøn syre, der balancerer sødmen fra rødbederne. En håndfuld friske krydderurter som koriander eller dild kan også give en dejlig friskhed til burgeren.
Glutenfri eller low-carb alternativ
Hvis du gerne vil undgå almindelige burgerboller, kan du bruge en stor salatblade som “bolle” eller servere rødbedebøffen som en “bowl” med avocado, grøntsager og en god dressing. Se min burgerbowl her med bic mac dressing.

Måske er disse burger opskrifter også noget for dig?
Oftest stillede spørgsmål til rødbedeburger
Kan jeg lave bøfferne i forvejen?
Ja! Rødbedebøffer kan laves i forvejen og opbevares i køleskabet i op til 3 dage. De kan også fryses og varmes op i ovnen eller på panden.
Kan jeg bruge en anden type boller?
Selvfølgelig! Briocheboller giver en let sødme, mens fuldkorns- eller surdejsboller giver en mere rustik smag. Du kan også bruge glutenfri boller eller store salatblade som alternativ.
Kan rødbedebøffer fryses?
Ja, du kan sagtens fryse rødbedebøfferne. De kan steges direkte fra frost eller optøs i køleskabet før brug.