Hvis du er ligesom jeg, så har du også den der ene ret fra den lokale thai biks, som du bestiller igen og igen. Fordi, when it works! Eller jeg har egentligt to retter, som jeg skifter imellem. Den ene ret er den med ris, grønsager, kylling, østerssovs og cashewnødder og den anden er den med brede risnudler vendt i æg med kylling, grønsager, østerssovs og grønsager. I kender dem sikkert 😀
Men thai take away kan være en dyr affære. Især når man craver det flere gange om ugen! Så nu har jeg sat mig for at blive bedre til selv at lave thai mad. Retten her med risnudler har jeg efterhånden lavet en del gange, og nu synes jeg den sidder lige i skabet 🙂 Det er måske lidt svært at se på billederne, men nudlerne er svøbet ind i den dejligste sovs af blandt andet østerssovs og soya.
Brede risnudler
Hvis du gerne vil have den der ægte take-away følelse, så er mit tip af gå efter de brede risnudler. Jo bredere desto bedre. De kan findes i udvalgte supermarkeder, men eller i thai supermarkeder eller grønthandlere. Så kan du også købe nogle sjove thai snacks til retten. En kold thai øl er heller ikke dårligt. Jeg synes ofte udvalget af nudler i supermarkederne er ret tarvelige. Øv øv.
Perfekt tilbehør til risnudler
Vild med thai mad? Så tjek også disse opskrifter:
Thai salat med quinoa og spidskål >>>
Sunde thaideller lavet på kylling >>>
Reklamelinks er markeret med*
Risnudler med kylling og cashewnødder
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 200 g. risnudler
- 3 spsk. solsikkeolie
- 3 fed hvidløg
- 3 cm frisk ingefær
- 450 g. kylling
- 4 spsk. soya
- 4 spsk. østerssovs
- 2 spsk. sukker
- Saften fra 1 lime
- 1 broccoli
- 250 g svampe
- 4 æg
Tilberedelse
- Læg risnudlerne i blød i en skål med koldt vand.
- Varm solsikkeolien i en wok og tilsæt hakket hvidløg og ingefær og svits kort.
- Tilsæt små kyllingetern og rør godt rundt.
- Imens blandes sovsen: Bland soya, østerssovs, sukker og limesaft i en lille skål.
- Når kyllingen er gennemstegt, men ikke brunet tilsættes broccoli skåret i små stykker og svampe.
- Steg til svampene er færdige. Broccolien må stadig gerne have lidt bid.
- Nu er det tid til at koge nudlerne i ca. 2 min. Det er næsten igen tid, men da de har ligget i blød, så bliver de hurtigt færdige.
- Pisk æggene i en skål. Gør plads i den ene side af wokken og hæld æggemassen i. Rør rundt så det bliver til røræg. Rær derefter det hele rundt så æg og kylling bliver bladet.
- Bland nu sovs og nudler i retten og rør godt rundt. Steg i ca. 2 min og så er retten klar.
- Drys med ristede cashewnødder.