Først skal så meget af væsken som muligt presses ud af tofuen. Det er nemlig en af hemmelighederne bag at få den sprød og lækker, når man tilbereder den. Læg den mellem noget køkkenpapir eller et rent viskestykke og put noget tungt oven på og lad den stå i 10-15 minutter.
1 fast tofu
Tag nu tofu'en og ’bræk’ den i mindre stykker med hænderne, så de får struktur og forskellige former og størrelser (se billede længere nede).
Put den i en skål og hæld soya og majsstivelse over. Bland godt rundt.
1 spsk soya, ½ dl majsstivelse
Tilsæt olien til en pande og steg tofu'en til den bliver gylden. Ca. 10 minutter. Det gør ikke noget, hvis majsstivelsen falder lidt af nogle steder.
2 spsk smagsneutral olie
Imens kan du gøre klar til ris, grøntsagerne og sovsen.
Først sovsen. Bland hoisin sause, vand, rice vinegar, soyasovs og majsstivelse i en skål og stil den til siden.
Nu skal grøntsagerne snittes og gøres klar. Hak broccolien i små mundrette buketter og skær peberfrugten i tynde strimler. Put det over i en skål.
½ broccolihoved, 1 gul peberfrugt
Skær bunden af forårsløgene og skær dem i skiver af ca. 2-3 cm. Vi skal både bruge det hvide og det grønne. Hak hvidløgene fint.
8 forårsløg, 4 fed hvidløg
Varm noget olie en en wok og tilsæt hvidløg og forårsløg. Efter et par minutter tilsættes broccoli og peberfrugt. Steg i 10 minutters tid og tilsæt så tofu’en og sovsen. Lad det simre i 10 minutters tid til sovsen er blevet tyk og sticky i konsistensen.
Imens skal cahewnødderne ristes på en tør pande til de er gyldne. Når de er færdige tilsættes de wokken.
Put til sidst 2 spsk sesamolie i og så er der klar til at blive serveret.