Det er lige med at få udnyttet Vionas lure til at få ordnet ting. Til at få ryddet op, lagt på plads, svaret på mails, catche op med veninder og selvfølgelig tjekke ind her i mit online hjem. Igår redigerede jeg billeder og skrev opskriften ned til denne smukke ret, og i dag har jeg lagt sidste hånd på indlægget, som du sidder her og læser. Det er life på barsel. Det hele bliver ordnet i små etaper. 5 minutter her, 10 minutter der 😀 Sådan er det. Tid med Viona slår alt.
Pasta i rødbedesovs
Nå, men tilbage til opskriften. Den smukke lyserøde sovs består af…. you guessed it: Rødbeder! Den perfekte ret til Valentinsdag 😉
Den består af bagte rødbeder med hvidløg og timian, som er blevet blendet med noget madlavningsfløde og det bliver til den lækreste pastasovs. Seriøst, det smager godt!
Prøv også disse vegetariske retter:
Kikærtebolo med gulerodsspaghetti
Brug retten som tilbehør eller tilsæt en masse grønsager, så den udgør sit eget måltid. Noget stegt broccoli eller spinat kunne være lækkert og pænt 😉
Reklamelinks er markeret med*
Pasta i rødbedesovs
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 500 g rødbeder
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- 1 spsk tørret rosmarin
- 250 ml madlavningsfløde
- 250 g fuldkornspasta
Tilberedelse
- Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Skræl rødbeder og skær dem i tern og fordel dem ud på en bageplade. Tilsæt hakkede hvidløg og drys med olivenolie, salt og rosmarin.3 fed hvidløg,500 g rødbeder,2 spsk olivenolie,1 tsk flagesalt,1 spsk tørret rosmarin
- Bag i ovnen i ca. 35 min. eller til rødbederne er blevet bløde.
- Sæt pastaen til at koge.250 g fuldkornspasta
- Når rødbederne er bløde blendes de sammen med madlavningsfløden.250 ml madlavningsfløde
- Bland sovsen med pastaen og smag til med salt.