Pandebrød med kartofler

Disse pandebrød med kartofler er nogle af de bedste pandebrød, jeg nogensinde har smagt. De er nemme at lave, og kan blandt andet spises til diverse gryderetter og supper.

Server dem eksempelvis til denne vegetarisk paprikagryde, vegetariske linseret med grønne linser eller denne dahl med belugalinser. Jeg har også endnu flere opskrifter på lækre vegetarretter her.

pandebrød

Pandebrød med bagepulver

De er lavet med bagepulver, så de kræver ingen hævetid. Det er også minimalt, hvor meget de skal æltes, da dejen blot skal hænge sammen. Når den gør det, så deler man den i fire lige store dele, og så kan man rulle dem ud mellem to stykker bagepapir. Bagepapiret er så de ikke sidder fast på kagerullen, da dejen er klistret i det. Man kan også bruge hænderne til at presse dejen flad eller en flad genstand, hvis man ikke har en kagerulle.

Så er de faktisk klar til at blive stegt på en pande i olie. De skal have ca. 4-5 minutter på hver side. Gerne så de bliver let gyldne og sprøde udenpå. Ikke alt for sprøde, da man også skal kunne bøje dem og bruge dem som ‘ske’ til lækre gryderetter og supper.

Tjek også denne opskrift på nemme pandebrød uden gær. De er penslet med hvidløg, sesam og nigellafrø.

Fladbrød med kartofler og hvidløg

Det specielle ved disse pandebrød er, at de blandt andet består af moste kogte kartofler. Derfor er de især nemme at lave, hvis du alligevel har nogle kogte kartofler på lager. Det er en god måde at få dem brugt på! Og ellers så er det bare med at koge nogle. Som du kan se på billederne af den rå dej, så har jeg most dem, men der er stadig små stykker kartoffel i. Man kan selv bestemme, hvor meget man moser dem, men jeg synes det er lækkert, at pandekagerne er lidt rustikke i det.

Jeg elsker kartofler og har altid gjort det. De er billige, mætter godt, man kan lave mange forskellige ting med dem og så er det nemt at få dem danske og økologiske. Som barn var en af mine favoritter kartoffelmos. I dag er jeg stadig vild med kartoffelmos, men nu har jeg flere favoritter. Disse hash browns/kartoffelpandekager er eksempelvis virkelig lækre og det samme er de her knuste kartofler med hvidløg og basilikum.

dej pandebrød
fladbrød med kartofler og opskrift
vegansk paprikagryde opskrift
Her serveret med vegetarisk paprikagryde

Reklamelinks er markeret med*

pandebrød med kartofler
5 fra 4 stemmer

Pandebrød med kartofler

De bedste pandebrød med kartofler, som er nemme at lave og kan bruges til at dyppe i diverse retter. De er uden gær og kræver ingen hævetid.
Antal: 4 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 4 mellemstore kartofler (350 gram)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl hvedemel
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk bredbladet persille
  • 2 tsk flagesalt
  • 1 tsk friskkværnet peber

KØB PÅ NEMLIG

Tilberedelse

  • *Skræl kartoflerne. Skær dem i tern og kog dem til de er møre. Mos dem og lad mosen køle helt af. Jeg synes det er lækkert, hvis den er lidt chunky i konsistensen.
  • Hak persillen fint og pres hvidløgene. Mix alle ingredienserne i en skål og bland det hele sammen.
  • Du skal ikke ælte dejen, den skal bare hænge sammen. Jeg synes, det er nemmest at bruge en hånd. Så kan du også mose evt. store sykker kartofler.
  • Opdel dejen i fire lige store stykker med en kniv
  • Tag et af stykkerne og placer det på et stykke bagepapir. Put et nyt stykke bagepapir over og rul så kagerullen over. På den måde, så klistrer dejen hverken fast til bordet eller kagerullen. Se billedet i indlægget, hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener.
  • Steg dem på en pande i rigeligt med olivenolie. De skal steges i 4-5 minutter på hver side ved middelvarme. De skal gerne blive let gyldne og sprøde. Genemmebagte, men stadig med en kosistens, så de kan bøjes og bruges til at skovle mad op med.

Noter

* Hvis du har nogle kogte kartofler til overs fra dagen før, kan du bruge dem.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 4 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
pandebrød opskrift
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 4 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments