Nem og lækker aftensmad. Ovnbagt gnocchi, som flyder rundt i en cremet sovs med porrer og svampe med et låg af smeltet ost. Klar på 30 minutter.
Ovnbagt gnocchi – nem vegetarisk aftensmad
Denne her ret er en virkelig lækker vegetarisk comfort food ret. Server den evt. med en grøn salat til. Så fungerer retten også udemærket til gæstemad. Hvis du følger med her på bloggen eller min IG, så ved du, at jeg elsker gnocchi retter. For mig så er det en hverdagsluksus og man kan lave de skønneste retter med gnocchi. Jeg ved, at ikke alle er fan, men overvej lige, om ikke de skal have en chance til 😉 Denne ret er i hvert fald vildt lækker! Bestemt ikke sidst opskrift jeg kommer til at lave med ovnbagte gnocchi.
Få opskriften på ovnbagt gnocchi med porrer, svampe og ost her:
Reklamelinks er markeret med*
Ovnbagt gnocchi med porrer, svampe og ost
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 3 porrer
- 200 g brune champignon
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk tørret timian
- 1 spsk hvedemel
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk dijonsennep
- 2 dl kogende vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 2 tsk citronsaft
- 3 dl madlavningsfløde
- 500 g gnocchi (friske og færdiglavede*)
- 1 kugle frisk mozzarella (125 g)
Tilberedelse
- Vask porrer og svampe og snit dem i tynde strimler. Hak hvidløg fint og steg det hele i olivenolie i ca. 10 minutter. Tilsæt timian.3 porrer,200 g brune champignon,2 fed hvidløg,2 tsk tørret timian,2 spsk olivenolie
- I mens opløses grøntsagsbouillonen i 2 dl kogende vand, så du har det klar.2 dl kogende vand,1 terning grøntsagsbouillon
- Tilsæt så hvedemel til grøntsagerne, rør rundt og tilsæt så kogende vand med opløst bouillon, madlavningsfløde, sennep, citronsaft og peber og salt. Lad det simre i 10 min. Tænd for ovnen (200 grader varmluft), så den bliver varm.1 spsk hvedemel,1 tsk dijonsennep,2 tsk citronsaft,3 dl madlavningsfløde
- Tilsæt gnocchi og rør rundt i ca. 2 minutter. Jeg bruger frisk gnocchi og det behøver ikke blive kogt før, da det koger i sovsen i ovnen.500 g gnocchi
- Put i en form (jeg har brugt en springform her) og put frisk mozzarella på toppen, som du river i mindre strykker.1 kugle frisk mozzarella
- Bag i 15 minutter eller til retten er gylden på toppen og osten er smeltet.
Noter
Videoopskrift
Video: Sådan laver du ovnbagt gnocchi med porre, svampe og ost
Oftest stillede spørgsmål til ovnbagt gnocchi:
Hvad er gnocchi?
Gnocchi er en speciel type pasta, som laves af kartofler og som enten kan koges, steges eller bages i ovnen. Man kan lave sin egen gnocchi selv, men man kan også finde fine købe varianter.
Hvor mange dage kan retten holde sig?
Den kan sagtens holde sig i et par dage i køleskabet. Du kan varme den i ovnen eller smide resterne på en pande. Evt. med lidt vand. Jeg har desværre ikke erfaring med at fryse retten, men det vil jeg tro, at man godt kan.
Kan man bruge andre grøntsager?
Ja, det kan man godt. Du kan skifte grøntsagerne ud, som du har lyst. Jeg tror eksempelvis at retten også kunne være lækker med små buketter broccoli eller med spinat. Jeg ved også, at der er mange, som ikke bryder sig om svampe og dem kan man også vælge at undlade og så i stedet bare tilsætte endnu flere porrer. Jeg vil dog virkelig anbefale, at man giver dem et skud i denne ret 🙂
Her finder du flere opskrifter med gnocchi
Hvis du også er vild med gnocchi, så har jeg samlet en række af mine yndlingsopskrifter her:
Du kan også finde mange flere opskrifter på lækker vegetarisk aftensmad her.