Om mig

Velkommen til Rødbede Bageriet. Min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter. Jeg hedder Katharina og jeg er 35 år. Jeg bor i Buddinge med min mand, og sammen har vi tre børn; Viona, Hektor og Flora.

Her i bageriet deler jeg mine yndlingsopskrifter på nem, sund og vegetarisk hverdagsmad.

Her er der både plads til kage og chokolade, da det for mig handler om at finde en balance. Løftede pegefingre er kedelige, så dem gider jeg ikke! Dog er det velsmagende vegetariske retter, der har mit hjerte.

Jeg har udgivet kogebogen Spiselige Gaver, som findes i diverse boghandlere og som kan lånes på biblioteket.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise.

Om mig 1

Er du interesseret i et samarbejde?

Jeg laver gerne samarbejder med brands, som jeg føler passer med min vision og mine værdier. Hvis du synes, vi er et match, er du meget velkommen til at kontakte mig og så kan vi snakke videre. Jeg har tidligere haft succesfulde samarbejder med blandt andet Le Creuset, Aarstiderne og Hanegal, samt mange flere brands. Jeg deler både samarbejder på mine egne platforme, men udvikler også gerne opskrifter og tager billeder til andres platforme.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så sender du bare en mail til: kontakt@beetrootbakery.dk

Mine tal og besøgende

Er du interesseret i at høre mere om mine statistikker og besøgende, både her på bloggen og på Instagram, så sender jeg dem også gerne til dig.

[email protected]

Lidt om mig og min baggrund

Jeg er uddannet indenfor kommunikation og jeg har arbejdet for flere virksomheder, hvor jeg blandt andet har stået for deres sociale medier og online identitet. Jeg har udgivet kogebogen Spiselige Gaver, hvor jeg selv har stået for alt indhold og taget og redigeret alle billeder.

Ellers så ses vi måske her?

Find mig på de sociale medier:
Facebook og Instagram