Jeg elsker saltede mandler, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge jeg har kastet efter dem, når jeg har handlet ind. Sådan er det ikke mere, nu laver jeg dem selv, og det er mega nemt!
Det er en relativt sund snack, og man skal kun bruge tre ingredienser for at lave dem; Salt, vand og mandler. Saltmandler kan bruges til at snacke, til madpakken og til at drysse oven på diverse retter.
Opskrift på nemme saltede mandler
Jeg har for nyligt fået en åbenbaring. De er jo vildt nemme at lave selv! Og så smager de faktisk også bedre end dem man køber. Billigere er de også. Det er jo næsten for godt til at være sandt 😉
Sådan en håndfuld med noget mørk chokolade ved siden af (prøv at smøre chokoladen med et lag peanutbutter og drys med flagesalt, Bare et lille tip fra mig). Dét kan altså noget 🙂
De er gode til at drysse på diverse salater, supper og gryderetter. De er også et godt alternativ til retter, hvor man drysser med sprød bacon, da de også er sprøde og salte. Man skal bare sørge for at hakke dem i mindre stykker, da de ellers kan være lidt af en mundfuld.
De fungerer både derhjemme om aftenen, når man slapper af på sofaen, men de er også lækre at have med, når du skal ud. Som en snack på arbejdet eller efter skole 🙂
Prøv eksempelvis at drysse saltede mandler på: Vegetarisk linser i karry, verdens bedste dahl med kokosmælk, vegetarisk linseret med grønne linser, butternut squash suppe med røde linser, grønkålssuppe med timian og gulerodssuppe med kokosmælk.
Opskrift på saltmandler bagt i ovnen
Det er overraskende nemt at lave sine egne saltmandler. Først opløser man noget salt i kogende vand. Det skal helst være groft salt, og det kan sagtens være den der helt billige fra supermarkederne. Så lader man mandlerne ligge og hygge sig i saltvandet i ca. 30 minutter. Derefter hælder man vandet fra og så bager man dem i ovnen til de er blevet sprøde. Så skal de bare køle helt af, og så er de klar til at blive spist. eller til at blive hældt på glas og gemt til senere.
Prøv også min opskrift på bagte mandler med mørk chokolade og flagesalt
Holdbarhed på saltede mandler
Hvis du lader de saltede mandler køle helt af og så hælder dem på en lufttæt beholder, så har de en fin holdbarhed. Jeg ved ikke præcis, hvor længe, da de aldrig holder mere en en lille uges tid herhjemme, men jeg vil tro, at jeg kan holde sig i 2-3 ugers tid.
Reklamelinks er markeret med*
Nemme saltede mandler
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 200 g mandler
- 5 spsk salt
- 3 dl kogende vand
Tilberedelse
- Opløs saltet i det kogende vand.3 dl kogende vand,5 spsk salt
- Tilsæt derefter mandler og lad det stå i 30 min.200 g mandler
- Si vandet fra og fordel derefter mandlerne på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min. Kig gerne til dem efter 10-15 minutter, da alle ovne er forskellige og de ikke skal blive alt for brune, da de så kan smage brændt.
Den perfekte værtindegave
Med mindre man har allergi over for mandler, så tror jeg faktisk de fleste kan lide saltede mandler. Salt og en rund nøddesmag. What’s not to like.
Hvis du putter dem i et gammelt madglas og binder noget fint bånd om, så har du den sødeste lille værtindegave. Jeg har selv foræret min far et stort glas og det blev han glad for 🙂 Manden der aldrig ønsker sig noget iøvrigt.
Inspiration til andre værtindegaver
Leder du efter inspiration til andre madgaver eller værtindegaver, så tjek også disse links ud 🙂
Sunde snickers kugler
Brændte mandler
Saltkarameller
Hjemmelavet pandekagemix
Hjemmelavet knækbrød færdigblanding
Du kan også gå på opdagelse i alle mine madgave opskrifter her og tjekke min bog ud, som jeg har er spækket med opskrifter på spiselige gaver.