Tænk, at der skulle gå så længe før, der kom en müsli opskrift på bloggen. En nem honningristet müsli med kerner og nødder. Jeg elsker musli, og jeg synes faktisk det kan være ret svært at finde en, som jeg kan lide. Sagen er nemlig den, at jeg ikke kan lide rosiner (og jeg er heller ikke så glad for tørret frugt generelt) og der er bare virkelig ofte rosiner i færdig müsli blandinger!
Fun fact, da jeg startede med at date Tais, spiste vi müsli til morgenmad hjemme hos ham, og så sørgede han altid for at pille rosinerne fra til mig. That’s pure love!
Nem honningristet müsli med kerner og nødder
Denne version indeholder havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, mandler og hasselnødder. Først er det hele blevet vendt i en stor pande i kokosolie og honning og så bagt i ovnen. Den har en sticky konsistens og måske vil det egenligt være mere rigtigt at kalde det for en granola. Jeg kender ikke rigtig forskellen, må jeg indrømme.
Det smarte er, at du kan bruge denne super simple opskrift, som et udgangspunkt og så kan du altid bare justere efter, hvad du selv godt kan lide i din müsli eller hvad du har på lager af nødder og kerner. Næste gang tror jeg, at jeg vil lave den med nogle kokosflager 🙂
En sød idé til en værtindegave
Denne nemme honningristede müsli er også en rigtig sød idé til en værtindegave, da den kan holde sig længe og ser super fin ud serveret i et gammelt glas med et pænt bånd om 🙂 Leder du efter inspiration til flere spiselige gaver, så tjek hele min opskrift samling her.
Inspiration til sød og sund morgenmad
Hvis du er på jagt efter mere inspiration til lækker morgenmad, så har jeg her samlet tre opskrifter på sunde og søde retter, som gør sig virkelig godt til morgenmad. Især i weekenden, når der er ekstra tid til at nyde maden.
Sunde vafler med kokos og citron
Sunde vafler med banan og havregryn
Reklamelinks er markeret med*
Nem honningristet müsli
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 spsk kokosolie
- 2 dl mandler
- 1 dl hasselnødder
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl græskarkerner
- 3 dl finvalsede havregryn
- 3 spsk honning
- ½ tsk flagesalt
Tilberedelse
- Varm kokosolie på en stor pande eller wok.
- Tilsæt mandler og hasselnødder og rist dem til de begynder at blive gyldne.
- Tilsæt så solsikkekerner, græskarkerner og finvalsede havregryn.
- Rist nogle minutter og tilsæt derefter honning og flagesalt og rør rundt til honningen dækker alle nødder og kerner.
- Fordel det hele på en bageplade med bagepapir og lad det køle helt af. Opbevar din müsli i en lufttæt beholder.