Denne linsesuppe er en skøn hverdagsret, som kan bikses sammen på ingen tid og som indeholder en masse gode og nærende ingredienser.
Linsesuppen er vegansk og indeholder blandt andet hakkede tomater, kokosmælk, spinat og røde linser. Den er super nem at lave, og kan være klar på 30 minutter. Hvoraf den passer sig selv det meste af tiden.
Server den eksempelvis sammen med disse nemme pandebrød med nigellafrø eller disse med kartofler.
Nem linsesuppe med kokosmælk og røde linser
Linsesuppen her er lavet med røde linser. De er gode, fordi de ikke har en lang kogetid og så får de en blød konsistens, når man koger dem. Man kan sikkert også bruge andre linser, såsom eksempelvis grønne linser, men så skal man nok justere kogetiden.
Jeg elsker at lave mad med røde linser. Hvis du har en pose stående, så kan du også tjekke mine opskrifter med røde linser her. En vaskeægte hverdagsklassiker er denne tomatsovs med røde linser, som også kan bruges på en pizza eksempelvis.
Vegansk linsesuppe med kokosmælk og spinat
Opskriften er vegansk og består hovedsageligt af hakkede tomater, kokosmælk, krydderier, linser og spinat. Den er ikke ‘tyk’ i konsistensen, som nogle supper er, men den har stadig en cremet konsistens på grund af kokosmælken og de kogte røde linser.
Jeg har ikke testet det, men jeg er også sikker på, at du kan skifte kokosmælken ud med madlavningsfløde, hvis du hellere vil det. Så kommer den til at minde meget om denne suppe, som også indeholder røde linser.
Den er krydret med karry og tørret ingefær og så næsten det vigtigste, citronsaft. Glem endelig ikke citronsaften, som giver en dejlig syrlighed til tomaterne og kokosmælken. Hvis du ikke har frisk citron, så kan man også købe økologisk citronsaft på flaske. Dét er smart.
Reklamelinks er markeret med*
Linsesuppe med kokosmælk og spinat
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 løg
- 6 fed hvidløg
- 4 tsk karry
- 2 tsk tørret ingefær
- 2 dåser kokosmælk
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 grøntsagsbouillon
- 14 dl vand
- 3 dl røde linser
- 300 g frisk spinat
- 4 spsk citronsaft
- salt og peber
- Olie til at stege i
Tilberedelse
- Hak løg og hvidløg.2 løg,6 fed hvidløg,Olie til at stege i
- Varm noget olie en i stor gryde og tilsæt karry og ingefær. Tilsæt så løg og hvidløg og steg i et par minutter.4 tsk karry,2 tsk tørret ingefær
- Tilsæt så kokosmælk, hakkede tomater, vand, grøntsagsbouillon og røde linser og lad retten simre i 15-20 minutter. Husk at røre rundt undervejs, da linserne ellers kan brænde på.2 dåser kokosmælk,2 dåser hakkede tomater,1 grøntsagsbouillon,14 dl vand,3 dl røde linser
- Vask spinaten og skær den i grove strimler. Tilsæt til suppen og kog i ca. 5 minutter eller til spinaten er blevet blød i konsistensen.300 g frisk spinat
- Tilsæt nu citronsaft, salt og peber og smag suppen til.4 spsk citronsaft,salt og peber
Noter
Flere vegetariske supper
Jeg elsker nærmest alle former for suppe, så derfor har jeg selvfølgelig en masse gode opskrifter på bloggen. De er geniale til at få brugt grøntsagsrester eller til at snige grøntsager i folk, som er skeptiske 😉 Og er man ikke til suppe, så kan man altid koge en stor omgang pasta og så bruge suppen som en slags sovs. Det gør vi meget hjemme hos mig, hvor jeg spiser suppe og min mand og børn spiser pasta med ‘sovs’.
Kig også her, hvis du også elsker en god vegetar gryderet. Der er masser af lækre retter at vælge imellem.