Jeg elsker at lave en god kikærteburger, især når jeg vil forkæle mig selv med en vegetarisk ret, der stadig føles som ren comfort food. Kombinationen af de krydrede kikærtebøffer, de bløde briocheboller og den cremede feta-tzatziki gør denne burger til en favorit hjemme hos mig.
Det bedste ved denne opskrift er, at den både er mættende og fuld af smag – og samtidig kan den tilpasses præcis efter, hvad du har i køkkenet og hvad du har lyst til at af fyld i din burger. Så følg opskriften eller lad dig inspirere og vælg delelementer til en lækker vegetarisk kikærteburger.
Reklamelinks er markeret med*
Kikærteburger
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Kikærtebøffer
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 15 g frisk persille (svarer til 1 lille plante fra supermarkedet)
- 1 gulerod
- 2 dåser kikærter (480 g drænet vægt)
- 2 æg
- 50 g hvedemel
- 2 tsk spidskommen
- 1 ½ tsk salt
- 1 tsk kværnet peber
- 50 g pankorasp (til at panering)
- olie til at stege i
Stegt aubergine
- 300 g aubergine (1 mellemstor aubergine)
- 2 spsk groft salt
Råsyltede rødløg
- 100 g rødløg (svarer til 1 stort rødløg )
- 2 spsk citronsaft
- 2 spsk sukker
- ½ tsk fint salt
Feta-tzatziki
- 125 g agurk (1/2 stor agurk)
- 200 g græsk yoghurt
- 70 g feta*
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- salt og peber
Øvrige ingredienser
- 4 brioche boller
- 40 g feldsalat
- 2 tomater (mellemstore)
Tilberedelse
Kikærtebøffer
- Skær løg, hvidløg, persille og guleroden ud i grove stykker og put det en en food processor eller minihakker. Blend til det bliver finthakket i konsistensen. Kom det over i en stor skål. Alternativt kan du hakke det hele meget fint, men det går langt hurtigere med en blender af en art.1 løg,3 fed hvidløg,15 g frisk persille,1 gulerod
- Skyl kikærter grundigt og lad kikærterne dryppe af i en sigte for vand. Dup dem gerne med lidt køkkenrulle.2 dåser kikærter
- Kom kikærterne i food processoren og blend det hele meget groft. Måske bare to-tre gange, hvor du trykker på blenderen. Pas på du ikke blender for meget, da farsen ellers bliver får 'våd' og nærmest hummus agtig.
- Kom kikærterne over i den store skål og tilsæt æg, mel og krydderier til farsen. Bland det hele godt sammen.2 æg,50 g hvedemel,2 tsk spidskommen,1 1/2 tsk salt,1 tsk kværnet peber
- Varm rigeligt med olie på en pande ved middelvarme.50 g pankorasp,olie til at stege i
- Kom rasp på en tallerken. Fugt hænderne en smule og form én bøf af gangen. Hæld rasp på den, mens du stadig holder den i hånden. Gør det på begge sider og evt. af flere omgange, hvis der ikke sidder så meget fast. Du skal være lidt forsigtig, så de ikke falder fra hinanden. Når først de bliver stegte, så bliver de mere faste i det.
- Kom kikærtebøfferne på panden og steg dem i ca. 8 minutter på hver side.
Stegt aubergine
- Skyl auberginen, og skær den i skiver a ca. 1 cm. Drys med groft salt, og lad dem trække i 10-15 minutter.300 g aubergine,2 spsk groft salt
- Kom rigeligt olivenolie nok på en pande og varm detop ved middel varme. Børst saltet af aubergine skiverne og dup vandet af med et stykke køkkenrulle. Steg skiverne i olien til de har fået godt med farve og er blevet bløde i konsistensen.
Råsyltede rødløg
- Halver løget og skær det i tynde ringe. Bland løg med citronsaft, sukker og salt og stil dem i køleskabet i minimum 15 minutter.100 g rødløg,2 spsk citronsaft,2 spsk sukker,½ tsk fint salt
Feta-tzatziki
- Riv agurken groft og mas så meget væde ud som muligt. Læg agurken i en finmasket si. Drys med ½ tsk fint salt og vend det rundt. Lad agurken ligge i sien og dræne for væde i ca. 15 minutter og mas væsken ud af agurkerne undervejs af flere omgange.125 g agurk
- Imens blandes de øvrige ingredienser til dressingen. Rør yoghurten sammen med smuldret feta/salatost, presset hvidløg, olivenolie og citronsaft. Vend derefter agurkerne i og smag dressingen til med peber og evt. mere salt, hvis den mangler. Stil den på køl til når du skal bruge den.200 g græsk yoghurt,70 g feta*,2 fed hvidløg,1 spsk olivenolie,1 spsk citronsaft,salt og peber
Til servering
- Varm bollerne og kom fyld i dem. Hvis de skal være ekstra lækre, så kan du stege bollerne i smør på en pande.
Noter
Leder du efter mere inspiration til vegetarbøffer, så se alle mine opskrifter her.
Ingredienserne i min kikærteburger:
Når jeg laver min kikærteburger, sørger jeg for at bruge ingredienser, der både giver spændende smag og skøn tekstur. Her er, hvad jeg bruger, og hvorfor de passer perfekt i burgeren:
- Kikærtebøffer: De giver en dejlig fylde og er krydret med lækre krydderier, der giver smagen et løft. Bøfferne er hjertet i burgeren og kan tilpasses med forskellige krydderier alt efter, hvor krydret du vil have dem.
- Brioche boller: De bløde og let sødmefulde boller er en skøn kontrast til de krydrede bøffer. Hvis du ønsker et ‘sundere’ alternativ, kan du også bruge fuldkornsboller eller skifte bollerne ud med salatblade.
- Feta-tzatziki: Denne cremede og syrlige dressing giver burgeren en friskhed og binder alle ingredienserne sammen. Fetaen tilføjer en saltet dybde, som gør det hele endnu mere lækkert.
- Syltede rødløg: Deres syrlige sødme skaber en dejlig balance i smagen og tilfører samtidig en skøn knasende tekstur. Her har jeg lavet en ‘lyn-version’, så de kan laves samtidigt med det andet.
- Tomater: Friske, saftige skiver af tomat giver en naturlig sødme og friskhed. Jeg foretrækker at bruge modne tomater som bøftomater.
- Stegt aubergine: De bløde og let røgede skiver af stegt aubergine giver burgeren en unik smag og en ekstra cremet komponent.
- Grøn salat: Jeg kan godt lide noget salat i min burger. Her har jeg brugt feldsalat, som er nemt at få til at blive derinde.
Andre ideer til fyld i en kikærteburger
En af de ting, jeg elsker ved denne burger er, at den kan varieres på så mange måder. Her er nogle af mine favoritidéer til alternative fyld:
Stegte svampe: Smørstegte svampe som portobello eller champignon giver en jordagtig umami-smag, der passer godt til kikærterne.
Avocado: Giver en dejlig cremethed og passer perfekt sammen med de øvrige ingredienser.
Jalapeños: Hvis du kan lide lidt ekstra spice, er skiver af jalapeños en genial tilføjelse.
Mayonnaise med smag: For en ekstra smagsforstærker kan du smøre med lidt røget paprika-mayonnaise, hvidsløgsmayo osv.
Syltede agurker: Tilføjer en sprød og syrlig dimension, der står godt til kikærtebøfferne.
Frisk koriander eller mynte: Disse urter kan virkelig løfte smagen, især hvis du serverer burgeren med en asiatisk inspiration.
Serveringsforslag til kikærteburger
Når jeg laver kikærteburger, serverer jeg den ofte med:
- Søde kartoffelfritter: De er sprøde og let sødmefulde – en perfekt side til burgeren.
- Coleslaw: En frisk og cremet kålsalat, der giver en skøn kontrast til burgerens varme elementer.
- En enkel salat: Fx en grøn salat med lidt balsamico og ristede nødder for ekstra crunch.
Drikkemæssigt er en hjemmelavet limonade eller en kold IPA et godt match. Hvis du vil holde det alkoholfrit, fungerer en ingefærøl eller iskold sparkling water også rigtig godt.
Hvad er kikærter?
Kikærter er en fantastisk ingrediens, der gør det nemt at skabe vegetariske retter med masser af smag og fylde. De små, proteinrige bønner har en mild, nøddeagtig smag og en skøn, cremet konsistens, når de blendes. Kikærter er ikke kun en vigtig del af mange mellemøstlige retter som hummus og falafel, men de fungerer også perfekt som base i vegetariske bøffer. De er rige på fibre og mineraler som jern og magnesium, hvilket gør dem til et sundt og mættende valg. I denne burgeropskrift er de hjertet i kikærtebøfferne, hvor de bidrager med både tekstur og en naturlig, lækker smag, der nemt kan varieres med krydderier. Se alle mine opskrifter på kikærter her.
Måske er disse vegetar burgere også noget for dig?
Oftest stillede spørgsmål til beluga bolognese
Kan kikærtebøfferne fryses?
Ja, du kan sagtens fryse kikærtebøfferne. Frys dem rå eller færdigstegte og opbevar dem i en lufttæt beholder i op til 3 måneder.
Hvordan opbevarer jeg kikærtebøffer?
Opbevar resterne separat i køleskabet. Steg dem evt. på panden igen eller varm dem i ovnen. De er også fine kolde
Kan man lave nogle af delelementerne i forvejen?
Ja, du kan sådan set lave det hele dagen før, så du ikke behøver lave alt på én gang.