Kikærtebøffer

Denne opskrift på kikærtebøffer er perfekt til hverdagen, fordi ingredienserne er nemme at finde, og bøfferne kan tilberedes hurtigt. Uanset om du er vegetar, fleksitar eller bare vil prøve noget nyt, vil disse kikærtebøffer hurtigt blive en favorit i dit køkken.

De er fyldt med smag, sprøde udenpå og bløde indeni, hvilket gør dem til et hit både som hovedret og tilbehør. Jeg elsker at servere dem i en burger med frisk salat og dressing eller som en del af en stor grøn tallerken med sprøde grøntsager og en cremet dip.

Reklamelinks er markeret med*

stablede kikærtebøffer
Ingen bedømmelser endnu

Kikærtebøffer

Lækre kikærtebøffer, der er perfekte til hverdagen. Brung dem i en burger eller spis dem som tilbehør. Opskrifter giver til 4 meget store eller 5 mindre bøffer.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter

Ingredienser 

  • 1 løg
  • fed hvidløg
  • 15 g frisk persille ((svarer til 1 lille plante fra supermarkedet))
  • gulerod
  • 2 dåser kikærter ( (480 g drænet vægt))
  • 2 æg
  • 50 g hvedemel
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 ½ tsk salt
  • 1 tsk kværnet peber
  • 50 g pankorasp ((til at panering))
  • olie til at stege i

Tilberedelse

  • Skær løg, hvidløg, persille og guleroden ud i grove stykker og put det en en food processor eller minihakker. Blend til det bliver finthakket i konsistensen. Kom det over i en stor skål. Alternativt kan du hakke det hele meget fint, men det går langt hurtigere med en blender af en art.
    1 løg,3  fed hvidløg,15 g frisk persille,1  gulerod
  • Skyl kikærter grundigt og lad kikærterne dryppe af i en sigte for vand. Dup dem gerne med lidt køkkenrulle.
    2 dåser kikærter
  • Kom kikærterne i food processoren og blend det hele meget groft. Måske bare to-tre gange, hvor du trykker på blenderen. Pas på du ikke blender for meget, da farsen ellers bliver får 'våd' og nærmest hummus agtig.
  • Kom kikærterne over i den store skål og tilsæt æg, mel og krydderier til farsen. Bland det hele godt sammen.
    2 æg,50 g hvedemel,2 tsk spidskommen,1 1/2 tsk salt,1 tsk kværnet peber
  • Varm rigeligt med olie på en pande ved middelvarme.
    olie til at stege i
  • Kom rasp på en tallerken. Fugt hænderne en smule og form én bøf af gangen. Hæld rasp på den, mens du stadig holder den i hånden. Gør det på begge sider og evt. af flere omgange, hvis der ikke sidder så meget fast. Du skal være lidt forsigtig, så de ikke falder fra hinanden. Når først de bliver stegte, så bliver de mere faste i det.
    50 g pankorasp
  • Kom kikærtebøfferne på panden og steg dem i ca. 8 minutter på hver side.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Her kan du få inspiration til, hvordan du kan bruge bøfferne i en kikærteburger.

Kikærteburger
De lækreste kikærteburgere med sprøde kikærtebøffer, feta-tzatziki, lynsyltede rødløg, stegt aubergine, tomater og salat. Opskriften på bøfferne giver 4 meget store bøffer, eller 5 lidt mindre.
Gå til opskrift
kikærteburger på en tallerken
kikærtebøffer på et fad

Ingredienserne i mine kikærtebøffer

Hver ingrediens i kikærtebøfferne har en vigtig funktion for smag og konsistens. Her får du en gennemgang af, hvad hver enkelt bidrager med:

  • Kikærter fra dåse: Kikærter er hjertet i denne opskrift. De giver en cremet konsistens og en mild, nøddeagtig smag. Jeg bruger kikærter fra dåse, fordi det er hurtigt og nemt – bare skyl dem grundigt, så de ikke bliver for salte. Du kan også bruge tørrede kikærter, der er udblødt og kogt.
  • Spidskommen: Spidskommen tilføjer en let krydret og varm smag, som løfter bøfferne og giver dem et mellemøstligt twist. Jeg synes, at spidskommen er uundværlig i denne opskrift, fordi den giver dybde til smagen uden at overdøve de andre ingredienser.
  • Persille: Persille bidrager med friskhed og en let urtet smag, som balancerer de krydrede noter fra spidskommen og hvidløg. Jeg bruger enten bredbladet persille eller kruspersille.
ingredienser til kikærtebøffer

Sådan får du de bedste kikærtebøffer

Jeg har efterhånden lavet kikærtebøffer mange gange, og her er mine bedste tips, så dine bøffer bliver perfekte hver gang:

1. Sørg for at dræne kikærterne ordentligt
For meget væske i farsen er den største synder, når bøfferne falder fra hinanden. Hvis du bruger kikærter fra dåse, så skyl dem godt og lad dem dryppe af i et dørslag. Du kan endda duppe dem let med køkkenrulle, hvis de stadig virker våde.

2. Brug en blender eller foodprocessor
For at få den rette konsistens skal farsen være sammenhængende, men ikke helt moset. Oven for kan du se billeder af, hvordan farsen skal se ud.

3. Smag farsen til før stegning
Det er en god idé at smage farsen, inden du former bøfferne. Du kan justere mængden af spidskommen, hvidløg og salt, så bøfferne får den perfekte smag. En smule citronsaft eller lidt revet citronskal kan også give et frisk pust, hvis du vil eksperimentere lidt.

4. Form bøfferne med let fugtige hænder
For at gøre det nemmere at forme bøfferne uden, at farsen klistrer til hænderne, fugter jeg altid mine hænder med lidt vand. Det giver også bøfferne en pænere overflade.

5. Steg bøfferne ved middel varme
For at få en sprød skorpe og en blød indre konsistens er det vigtigt at stege bøfferne ved middel varme. Hvis panden er for varm, risikerer du, at de bliver brændte udenpå og stadig rå indeni.

kikærtebøffer oven på hinanden

Serveringsforslag og tilbehør til kikærtebøffer

Kikærtebøffer er utroligt alsidige og kan bruges i mange forskellige retter. Her er mine favoritter:

1. Kikærtebøffer i burger
En klassiker! Erstat kødet i din yndlingsburger med en kikærtebøf og servér den med sprød salat, tomat, syltede rødløg og en cremet dressing som aioli eller tzatziki. Prøv også at tilføje avocado for ekstra cremethed – det smager fantastisk!

2. Som tilbehør i en grøn tallerken
Jeg elsker at kombinere kikærtebøffer med ovnbagte grøntsager, en frisk salat og en god dip som hummus eller tahin-dressing. Det er et let og sundt måltid, som både mætter og tilfredsstiller smagsløgene.

3. I en wrap eller pita
Kikærtebøffer er perfekte i en fuldkorns-wrap eller i en pita med frisk grønt, agurk, tomat og en god dressing. Det er en hurtig og nem frokost, som også fungerer godt som madpakke.

4. Som fyld i en salat
Skær kikærtebøfferne i mindre stykker og brug dem som fyld i en stor salat. Jeg blander gerne med quinoa, cherrytomater, spinat og en frisk citrondressing – det giver en skøn, mættende ret.

vegetariske kikærtebøffer på et fad

Måske er disse opskrifter med kikærter også noget for dig?

Tortilla pizza med kikærter
Nem vegetarisk tortilla pizza med kikærter. Bunden er lavet af en fuldkornstortilla og bliver tynd og sprød. Oven på er der tomatsovs, mozzarella og sprøde pepperoni kikærter.
Gå til opskrift
vegetarisk tortilla pizza kikærter
Vegetarisk tikka masala med linser og kikærter
Nem vegetarisk tikka masala med kikærter og røde- og grønne linser. Spis den med ris eller naanbrød eksempelvis. En nærende simreret med masser af smag. God til gæster, kolde dage og så er den fryseegnet.
Gå til opskrift
vegetarisk tikka masala med linser
Dadelkugler med kikærter og lime
Svampede og lækre dadelkugler med kikærter og lime. De er meget populære herhjemme, så derfor er der her til en stor portion. De holder sig godt på køl, men kan også fryses.
hånd der holder en dadelkugle med kikærter og lime

Oftest stillede spørgsmål til kikærtebøffer

Hvordan undgår jeg, at kikærtebøfferne falder fra hinanden?

Nøglen til bøffer, der holder formen, er at sikre, at farsen ikke er for våd. Sørg for at dræne kikærterne grundigt og tilføj æg som bindemiddel. Sørg også for ikke at blende den for meget. Hvis farsen stadig er for løs, kan du tilsætte en smule havregryn eller rasp for at samle den.

Kan jeg fryse kikærtebøffer?

Ja, du kan sagtens fryse kikærtebøffer! Både rå eller stegte.

Hvilke krydderier kan jeg tilføje for mere smag?

Udover spidskommen kan du eksperimentere med karry, paprika, koriander eller chili for et ekstra pift. En smule revet citronskal eller friskrevet ingefær kan også give bøfferne et spændende twist.

Hvordan opnår jeg en sprød overflade på bøfferne?

Steg bøfferne i en god olie ved middel varme, og giv dem tid til at blive gyldne og sprøde på begge sider. En varm pande er nøglen, men pas på ikke at skrue op for høj varme, da de så kan blive brændte udenpå og rå indeni.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments