Jeg har altid gået meget op i, hvilke produkter jeg bruger på min hud, da den er ret sart. Den bliver let irriteret og slår ud, så jeg prøver at holde mig fra de alt for farvestrålende cremer og sæber med lange ingredienslister, parfume og tilsætningsstoffer. Noget jeg kun har fået endnu mere fokus på, efter jeg blev gravid med Viona. Dét og så min passion for at mindske madspild har gjort, at jeg har kastet mig ud i at lave min egen bodyscrub med kaffegrums.
I stedet for at smide grumset ud efter en god omgang stempelkandekaffe, så kan du genanvende det og forkæle kroppen med en eksfolierende og opstrammende scrub. Ahmen, er det ikke bare smart? 😀 Jeg er ret så begejstret. Bare kald mig Ole Henriksen 😀
Hjemmelavet bodyscrub med kaffegrums
Denne her version er lavet med rørsukker, kokosolie og lidt kanel til at give duft. Jeg har ikke selv prøvet, men man kan også bruge mandelolie i stedet for kokosolie og salt i stedet for sukker. Jeg tror egentligt der er ret fri leg, når det kommer til hjemmelavede bodyscrubs. Så længe det er naturlige ingredienser man putter i 🙂 Og ikke noget, der rådner med det samme!
Hvad hjælper den med?
Kaffegrumsen virker eksfolierende, da koffeinen stimulerer blodet og opstrammer. Det skulle også være godt mod cellulite, da koffeinen virker vanddrivende. Olien giver fugt, så du får blød og fugtet hud efter brug.
Hvor kan den bruges?
Brug scrubben på hele kroppen. Kaffegrums skulle også være særligt godt til at modvirke madlugt, såsom eksempelvis løg, så du kan også have den stående ved håndvasken. Jeg synes den er for grov i teksturen til at bruge i ansigtet.
Hvordan bruger man den?
Påfør den ca. 2 gange om ugen eller efter behov. Påfør i blide cirkulærer bevægelser og skyld med vand. Det sviner en smule i badet, så du skal skylle efter med vand.
Kommer man til at lugte af kaffe?
Den har en kraftig kaffeduft først, men jeg synes ikke den hænger ved huden efter brug. Ikke vildsomt i hvert fald.
Prøv også denne scrub med lime og kokos >>>
Reklamelinks er markeret med*
Hjemmelavet bodyscrub med kaffegrums
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Tilberedelse
- Bland alle ingredienser og rør godt rundt. Tilsæt evt mere olie, hvis du gerne vil have en mere flydende konsistens. Hæld den derefter i en lufttæt beholder.