Halloumi salat med perlespelt

Her har du opskriften på en lækker halloumi salat med perlespelt, ovnbagte søde kartofler, oliven, semi dried tomater, pesto og pinjekerner. Det er en lækker og mættende salat, som sagtens kan fungere som et måltid i sig selv. Den kan selvfølgelig også spises som tilbehør, og det kunne eksempelvis være lækkert at servere den til nogle deller af en art.

Salaten her er fuld af flotte farver og så mætter den godt. Den kræver nogle forskellige steps, men den er det hele værd og udgør et sundt og nærende måltid. Den kan både spises varm og kold og er både egnet til aftensmaden og til frokost/madpakken.

Halloumi salat med perlespelt

Halloumi salat med perlespelt, søde kartofler, oliven og pesto

Salaten består af mange forskellige ingredienser, men den der skiller sig mest ud er nok halloumi. Jeg lavede en afstemning på min Instagram om, hvorvidt folk kender til halloumi, og det er der altså en hel del, der ikke gør. Så derfor kommer der her lidt info.

Halloumi er en ret speciel ost, der er rigtig god i eksempelvis salater, i burgere eller på grillen. Den har en højt proteinindhold og en meget mild og saltet smag. Den bliver nogle gange omtalt som ostens bacon. Nok på grund af den sprøde stegeskorpe og den salte smag. Den har en ret sjov konsistens og bliver lidt gummiagtig efter man har stegt den. Ja, det lyder lidt underligt, men den smager altså virkelig godt!

Man tilbereder den ved at skære den i skiver á ca. 1 cm og så steger man dem på en pande uden fedtstof. Først vil stykkerne udgive noget væske og blive blødere i konsistensen, men efter noget tid udvikler de en stegeskorpe. Hold godt øje, da det går hurtigt til sidst.

Du kan evt. læse mere om halloumi her, hvis du har lyst.

Stegt halloumi
Halloumi salat med perlespelt

Opskrifter på måltidssalater

Jeg elsker en god måltidssalat og det sker ret ofte, at jeg bikser en sammen på mit hjemmekontor. Aka mit køkken, hvor jeg ofte har forskellige rester fra min opskriftudvikling.

Jeg har også nogle opskrifter på måltidssalater her på bloggen, som du er meget velkommen til at tjekke ud. Især den med peanutbutter marineret tofu kan anbefales:

Opskrift på halloumi salat med perlespelt

Reklamelinks er markeret med*

Halloumi salat med perlespelt
5 fra 2 stemmer

Halloumi salat med perlespelt

Halloumi passer rigtig godt i salater, så jeg har lavet denne salat med grillost, søde kartofler, perlespelt og andet godt.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

  • 500 g søde kartofler
  • 2 dl perlespelt
  • 250 g halloumi (også kendt som grillost)
  • 100 g kalamata oliven uden sten
  • 25 g pinjekerner
  • 3 tsk grøn pesto
  • 2 dl semi dried tomater
  • salt og peber
  • Olivenolie

Tilberedelse

  • Skræl de søde kartoflet og skør dem i små tern. Drys med olivenolie og salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader (varmluft).
    500 g søde kartofler,salt og peber,Olivenolie
  • Kog 2 dl perlespelt efter anvisninger på pakken.
    2 dl perlespelt
  • Skær grillosten i skiver á ca. 1 cm. og steg dem på en pande i et par minutter på hver side. Først ligner det nærmest at osten vil smelte, men så bliver den fast efter lidt tid. Lad den køle af og skær den så i mindre tern.
    250 g halloumi
  • Hak alle oliven i mindre stykker.
    100 g kalamata oliven uden sten
  • Rist pinjekerner på en lille pande, til de begynder at tage farve.
    25 g pinjekerner
  • Når alt er færdigt blandet det hele i en skål og tilsidst tilsættes pesto.
    3 tsk grøn pesto

Noter

Salaten kan både spises varm og kold.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
Halloumi salat med perlespelt
Halloumi salat med perlespelt

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments