Halloumi burger med paneret halloumi, stegt squash og karamelliserede rødløg

Denne halloumi burger med paneret halloumi, stegt squash og karamelliserede rødløg har det hele. Den er fedtet, sprød og snasket på den helt rigtige måde.

Hvis du er på udkig efter en lækker vegetarisk burger, så kan jeg anbefale denne halloumiburger. Den har det hele og er proppet med smag. Halloumi er en halvhård ost, som man steger på panden. Her har jeg paneret den først, så den er blevet ekstra sprød og ekstra fedtet.

Hvis du er på udkig efter mere lækkert vegetarisk aftensmad, så har jeg samlet en masse opskrifter her.

halloumi burger vegetarisk burger

Halloumi burger med paneret halloumi

Halloumi er en ost, som jeg er rigtig glad for at bruge. Den kan efterhånden findes i de fleste supermarkeder. Den har en saltet konsistens og bliver helt sprød uden på, når man steger den på panden. I denne burger har jeg valgt at panere den i en blanding af pankorasp og sesam, men man kan også lade være, og så bare stege den, som den er. Men altså, paneret halloumi, det er en game changer. Siger det bare 😉

Her har jeg brugt ‘bøfferne’ i en burger, men du kan bruge dem til mange forskellige retter. Du kan eksempelvis skære dem i mindre stykker og bruge dem i en salat, servere dem i en sandwich, i wraps osv. Her har jeg eksempelvis brugt halloumi som croutoner på en suppe (dog ikke paneret halloumi). Det kunne også være lækkert med panerede halloumibøffer i en burgersalat ala denne her.

Reklamelinks er markeret med*

halloumi burger vegetarisk burger
5 fra 4 stemmer

Halloumi burger med karamelliserede rødløg og stegt squash

Antal: 2 burgere

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser 

Karamelliserede rødløg

  • 2 rødløg
  • 20 g smør
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk mørk balsamico eddike
  • 1 tsk tørret timian
  • Salt og peber

Stegt squash

  • ¼ squash
  • olivenolie til at stege i
  • salt og peber

Paneret halloumi

  • 250 g halloumi
  • ½ dl hvedemel
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 æg
  • 1 dl pankorasp
  • ½ dl sesam
  • ½ tsk flagesalt
  • 1 tsk kværnet peber
  • Smagsneutral olie

Øvrige ingredienser

  • 2 brioche boller
  • 2 håndfulde feldsalat
  • 4 spsk aioli eller mayo

Læg i kurv på Nemlig

Tilberedelse

Karamelliserede rødløg

  • Først sætter vi rødløgene over, så de kan stå og simre og karamellisere. Pil løgene, halver dem og skær dem i tynde skiver.
    2 rødløg
  • Opvarm smørret i en pande og tilsæt løgene, når smørret er smeltet. Steg dem ved middelvarme til de begynder at blive bløde og karamellisere. Det tager ca. 10 minutters tid. Imens kan du gøre de stegte skiver squash klar (se under 'stegt squash')
    20 g smør
  • Tilsæt så sukker, balsamico eddike, tørret timian og lad det stege i nogle minutter til. Smag til med salt og peber. Slut for varmen på panden, når de er færdige.
    1 spsk sukker,1 spsk mørk balsamico eddike,1 tsk tørret timian,Salt og peber

Stegt squash

  • Skær squashen i tynde skiver af ca 2 mm og steg dem på en pande i lidt olivenolie til de bliver gyldne. Husk at stege på begge sider. Krydr med salt og peber. Læg på dem en tallerken, når de er færdige.
    1/4 squash,olivenolie til at stege i,salt og peber

Paneret halloumi

  • Skær halloumien i tre store skiver (a ca. 80 g pr skive). Du kan se, hvordan jeg har skåret dem i indlægget (den ene bliver skåret over, så hver bruger får 1 1/2 skive paneret halloumi). Hvis du skærer dem på en anden måde, så er det også fint.
    250 g halloumi
  • Hæld mel og hvidløgspulver i en skål, et pisket æg i en anden og til sidst rasp, sesam og salt og peber i en tredje skål. Vend først 'halloumibøfferne' i mel, så i det piskede æg og til sidst i rapsblandingen.
    ½ dl hvedemel,1 spsk hvidløgspulver,1 æg,1 dl pankorasp,½ dl sesam,½ tsk flagesalt,1 tsk kværnet peber
  • Hæld rigeligt med smagsneutral olie på en pande og varm den godt op. Steg bøfferne til de bliver gyldne på begge sider og læg dem over på en tallerken.
    Smagsneutral olie
  • Skær den ene halloumibøf over, så hver burger får 1 ½ stk. halloumi.

Så skal brugerne samles

  • Varm bollerne i ovnen eller i en brødrister (ved svag varme). Man kan også stege dem på en pande i noget smør. Nu skal burgerne samles. Start med at smøre bollerne med aioli eller mayo, så på med salat på den nederste, så paneret halloumi, så stegt squash og sidst med ikke mindst karamelliserede rødløg.
    2 brioche boller,2 håndfulde feldsalat,4 spsk aioli eller mayo
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 4 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Flere opskrifter på vegetariske burgere

En lækker vegetarisk burger kommer i mange farver og med mange forskellige slags ‘bøffer’ og fyld. Jeg elsker at eksperimentere med linser, bønner og grøntsager og her er nogle flere af mine bedste bud på en god vegetarisk burger.

Vegetarisk burger med sorte bønner – bedste vegetarbøf
Den bedste vegetariske burger med en bøf lavet på sorte bønner, jalapeños, hvidløg og engelsk sovs. Den er fuld af smag og umami og smager helt perfekt. Opskriften giver 8 bøffer.
Gå til opskrift
vegetar burger med sorte bønner
Vegetarburger med linsebøffer
Smovset vegetarburger med avocadocreme og bøffer af røde linser med revet cheddar. Opskriften giver til 8 bøffer og de kan godt fryses ned.
Gå til opskrift
vegetarburger med røde linser
Rødbedebøffer
Nemme vegetariske rødbedebøffer (kan også laves til frikadeller). De er perfekte som tilbehør eller i en burger. Klar på 30 minutter.
Gå til opskrift
vegetarisk aftensmad
paneret halloumi bøffer

Vegetarburger med halloumi og karamelliserede rødløg

Udover halloumi indeholder burgeren også mayo/aioli, feldsalat, stegte, tynde skiver squash og de mest vidunderlige karamelliserede rødløg. Opskriften på rødløg finder du selvfølgelig også i selve ‘opskriften’.

Jeg er ret vild med karamelliserede rødløg, og hvis du har nogen til overs, så er de også lækre på en ostemad eksempelvis.

karamelliserede løg burger
vegetarisk burger med halloumi

Flere lækre vegetarburgere

Der findes mange forskellige måder man kan lave lækre vegetarburgere på, og det er min personlige mission at prøve så mange som muligt af 😉 Denne halloumi burger er nok en af mine favoritter, men jeg er også rigtig glad for denne vegetarburger med rødbedebøffer og denne vegetarburger med linsebøffer. Har du en favorit?

halloumi burger opskrift
halloumi burger med paneret halloumi
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments