En nem og lækker gulerodssuppe med kokosmælk og ingefær. Billig og hurtig aftensmad.
Her har du opskriften på en rigtig lækker gulerodssuppe med kokosmælk. Den har en mild sødme fra gulerødderne, som får modspil fra blandt andet ingefær, citron og hvidløg.
Nem og billig gulerodssuppe med kokosmælk
Jeg elsker suppe! Alle slags stort set. Det er så dejligt nemt og der er intet bedre end at varme sig på en varm suppe en kold efterårsdag. Denne gulerodssuppe med kokosmælk er ovenikøbet ganske billig at lave. Hvis du en pose gulerødder liggende, som er ved at blive kedelige, så kan de på nul komma fem trylles om til denne lækre cremede suppe.
Suppe og toppings
Min mand er ikke så glad for suppe. Eller det siger han i hver fald, men de sidste mange gange, jeg har serveret denne gulerodssuppe, så går han gerne efter anden portion. Sååå den holder altså ikke helt. Men jeg vil også sige, at toppings og tilbehør er everything, især når man serverer suppe for en skeptiker. Til denne suppe serverede jeg chili/cheddar bagels, creme fraiche og frisk persille. Ellers så kan jeg også anbefale ristede kikærter, grønkålschips, kerner og lækkert madbrød.
Er du vild med suppe? Så prøv også disse:
Græskarsuppe med karamelliseret græskar og halloumi topping
Reklamelinks er markeret med*
Gulerodssuppe med kokosmælk
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Tilberedelse
- Hak løg og hvidløg groft og steg i olie i en stor gryde.2 løg,2 fed hvidløg,Olie til at stege i
- Imens skrælles gulerødderne. Skær dem i mindre stykker og tilsæt dem til løgene.600 g gulerødder
- Tilsæt da peber, salt, gurkemeje og tørret ingefær1 tsk peber,2 tsk salt,2 tsk gurkemeje,2 tsk tørret ingefær
- Steg i ca. 5 min. og rør rundt imens.
- Tilsæt vand og grøntsagsboullion og lad retten simre i ca 20-25 min eller til gulerødderne er møre.5 1/2 dl vand,1 tsk grøntsagsboullion
- Blend med en stavblender og tilsæt ½ dåse kokosmælk og 2 spsk citronsaft. Så burde du have en lækker cremet konsistens. Du kan evt putte lidt mere kokosmælk i, hvis den er for tyk.½ dåse kokosmælk,2 spsk citronsaft
- Smag til med salt og peber