Her er en opskrift på en super lækker vegetarisk tærte med grovbund og to ingredienser, som jeg holder rigtig meget af; spinat og søde kartofler. Den blev heldigvis lige så lækker som jeg havde forestillet mig, da jeg fik ideen til den 🙂
Bunden er lavet efter denne opskrift, som jeg altid bruger, når jeg laver grovbund.
Grovtærte med søde kartofler og spinat
Denne her gang prøvede jeg noget nyt. I stedet for smeltet ost på toppen, dryssede jeg med sesam, hvilket fungerede super godt 🙂
Elsker du også tærte:
Så se også min opskrift på min spinattærte, hvor bunden er lavet af sød kartoffel. Du finder den HER. Eller tjek min opskrift på grovtærte med spinat og hytteost ud HER og min tomatærte med butterdej HER.
Reklamelinks er markeret med*
Grovtærte med søde kartofler og spinat
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Til fyldet
- ½ stor sød kartoffel
- 2 fed hvidløg
- 250 g frisk spinat
- 8 æg (mine var meget små, så måske du skal bruge mindre)
- 2 spsk skyr
- Salt og peber (evt andre krydderier)
- 4 spsk sesam
Tilberedelse
- Først skal bunden laves. Fælg link i teksten for fremgangsmåde.
- Nu til fyldet. Skræl den søde kartoffel og skær den i mindre stykker. Kog til den er mør.1/2 stor sød kartoffel
- Varm den friske spinat i noget olivenolie og hakket hvidløg på en pande til det begynder ‘at falde sammen’.2 fed hvidløg,250 g frisk spinat
- Når kartoflen er færdig skæres den i mindre tern og fordeles på den forbagte tærtebund. Derefter hældes spinaten over.
- Pisk otte æg med skyr og salt og peber og evt andre krydderier.8 æg,2 spsk skyr,Salt og peber
- Fordel og drys med sesamfrø.4 spsk sesam
- Bag ved 200 grader i ca. 20 min.