Grøn salat med mozzarella og pinjekerner

Her har du opskriften på en grøn salat med mozzarella, edamamebønner, avocado, tomat, frisk basilikum og pinjekerner. Den er ideel som tilbehør til diverse retter, men den kan også spises som en frokostsalat som den er. Den er vildt nem at bikse sammen. Ja, jeg vil vove at påstå, at den kan laves på 10 minutter.

Nem grøn salat med mozzarella og alt muligt godt

Jeg elsker virkelig en god salat, og det siger jeg altså ikke for at lyde hellig. Det er sandt! Sådan en rigtig lækker frisk salat med forskellige komponenter, der passer godt sammen. Noget sødt, salt, sprødt, blødt. Mmmh. Her går den bløde avocado super godt til de sprøde bønner, de ristede pinjekerner og de friske tomater. Salaten er smagt til med citronsaft, olivenolie og salt og peber. Helt enkelt og meget nemt.

Leder du efter inspiration til andre lækre salater, så tjek også disse:

Kikærtesalat med agurk og tomat // Nem græsk salat med feta // Rødbedesalat med feta og sesam // Quinoasalat med kikærter og soltørrede tomater

grøn salat med mozzarella

Spis den til

Som sagt, så kan man spise denne her grønne salat med mozzarella til rigtig mange forskellige ting, men her er nogle forslag, som jeg håber kan inspirere 🙂

Du kan eksempelvis servere den til:

Quinoafrikadeller med gulerødder og majs

Vegetariske blomkålsfrikadeller

Veganske frikadeller med røde linser og saltede peanuts

Måske du selv har nogle andre gode forslag?

grøn salat med mozzarella
grøn salat med mozzarella
grøn salat med mozzarella

Reklamelinks er markeret med*

Grøn salat med mozzarella
5 fra 2 stemmer

Grøn salat med mozzarella og pinjekerner

Den skønneste salat med lutter gode sager. Mozzarella, edamamebønner, avocado, pinjekerner og cherry tomater. Perfekt som tilbehør.
Antal: 3 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter

Ingredienser 

  • 3 dl edamamebønner (fra frost)
  • 2 modne avocadoer
  • 10 cherry tomater
  • 1 stor kugle frisk mozzarella
  • ½ dl pinjekerner
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse

  • Hvis dine edamamebønner er frosne, så put dem i en si og hæld varm vand/kogende vand over.
  • Rist pinjekernerne på en pande til de begynder at blive gyldne.
  • Skær tomater i halve og avocadoen i tern og bland med edamamebønnerne i en skål eller på et fad.
  • Skær den friske mozzarella i tern og bland med de andre ingredienser.
  • Skyld den friske basilikum og skær i små strimler.
  • Miks nu alle ingredienser og drys med lidt olivenolie, citronsaft og smag til med salt og peber.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments