Gnocchi med tomatsauce og burrata

Gnocchi med tomatsauce og burrata er hverdagsmad, når det er bedst. Det er som at spise på restaurant, men retten kan nemt bikses sammen og kræver ikke særligt meget arbejde.

Gnocchi. Enten er du vild med dem eller også er du ikke. ELLER måske har du bare ikke prøvet denne vildt lækre og nemme opskrift på gnocchi med tomatsauce og burrata på toppen. De små gnocchi flyder rundt i en smagfuld sauce med kapers og citron blandt andet og prikken over i’et er den cremede burrata, som nærmest smelter ned i retten.

vegetarisk gnocchi med tomatsauce og burrata

Få opskriften på gnocchi med tomatsauce og burrata her:

Reklamelinks er markeret med*

vegetarisk gnocchi med tomatsauce og burrata
5 fra 2 stemmer

Gnocchi med tomatsauce og burrata

Gnocchi med tomatsauce og burrata er en simpel, men lækker ret, der kombinerer bløde gnocchi og en smagfuld sauce med cherry tomater og cremet burrata ost. Opskriften giver til 2-3 personer. Server evt. med en grøn salat til.
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 500 g gnocchi (jeg bruger en færdiglavet version)
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 500 g cherry tomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 tsk kapers
  • 2 spsk citronsaft
  • ½ dl vand
  • 1 dl madlavningsfløde (her har jeg brugt havrefløde)
  • 1 håndfuld frisk basilikum + ekstra til at drysse med
  • Kværnet peber + evt lidt salt
  • 1 burrata (150 g drænet væg /285 g ikke drænet)

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse

  • Start med at sætte vand til at koge og tilbered gnocchi efter instruktionerne på pakken. Mens du venter på at vandet koger, kan du gå igang med tomatsaucen.
    500 g gnocchi
  • Hak hvidløg fint. Varm olien i en wok eller en stor pande ved middel varme og tilsæt hvidløg. Vask cherry tomaterne og halver dem og hæld dem i wokken løbende, når du har skåret en håndfuld over. Rør rundt undervejs.
    4 fed hvidløg,2 spsk olivenolie,500 g cherry tomater
  • Vask peberfrugten og fjern kernerne. Skær den i små tern og hæld dem i wokken. Steg i 10 minutters tid eller til nogle af tomaterne begynder at blive bløde.
    1 rød peberfrugt
  • Tilsæt kapers, citronsaft, vand, madlavningsfløde og frisk basilikum. Lad det simre i 5-10 minutter, så noget af væsken fordamper. Smag til med kværnet peber og evt lidt salt.
    2 tsk kapers,2 spsk citronsaft,½ dl vand,1 dl madlavningsfløde,1 håndfuld frisk basilikum + ekstra til at drysse med,Kværnet peber + evt lidt salt
  • Hæld den kogte gnocchi i og rør rundt til de er varmet godt igennem.
  • Sluk for retten. Nu til toppingen. Du kan enten putte burraten direkte oven på wokretten og så stille den på bordet, eller du kan portionsanrette retten og så putte burrata på (som jeg har gjort på billederne her). Slut af med et drys frisk basilikum og lidt kværnet peber.
    1 burrata
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Oftest stillede spørgsmål til gnocchi med tomatsauce og burrata

Hvad er gnocchi?

Gnocchi er en italiensk pastaret, der traditionelt er lavet af kartoffelmos, mel og æg. Dejen formes til små ovale eller runde stykker, som koges i vand og serveres med forskellige saucer eller toppings. Gnocchi har en blød og lidt elastisk konsistens og er en populær ret i Italien og mange andre dele af verden. Her bruger jeg en købeversion, som kan findes mange forskellige steder. De smager fremragende. Du kan selvfølgelig også vælge at lave din egen.

Hvad er burrata?

Burrata er en frisk italiensk ost, der er lavet af mozzarella og fløde. Den har en karakteristisk blød og cremet konsistens. Burrata laves ved at tage en tynd skorpe af mozzarellaost og fylde den med et blødt fyld af strimlet mozzarella og fløde. Når den skæres igennem, flyder fyldet ud som en lækker og cremet masse. Måske du har set nogle lækre vidoer med det? Lidt som når blommen flyder ud på et blødkogt æg.

Hvor mange dage kan retten holde sig?

Du kan godt opvarme retten op til 2-3 dage efter den er lavet, men den er altså bedst helt frisklavet. Hvis du opvarmer den, så vær opmærksom på, at burraten vil smelte i retten. Hæld også noget mere væske ved for at få retten mere cremet.

vegetarisk gnocchi med tomatsauce

Flere opskrifter med gnocchi

Jeg elsker gnocchi retter og jeg har allerede flere gode vegetariske gnocchi opskrifter på bloggen. Hvis du kunne tænke dig at prøve dem, så kan jeg eksempelvis anbefale:

Ovnbagt gnocchi med porrer, svampe og ost
Nem vegetarisk comfort food, som både er nemt at lave og som smager fantastisk. Sovsen er cremet og fuld af porrer og svampe og oven på ligger der et låg af smeltet mozzarella. 2-3 personer. Se step by step billeder nederst i indlægget.
Gå til opskrift
ovnbagt gnocchi
Gnocchi med butternut squash og grønkål
Gnocchi med butternut squash og grønkål er en super nem hverdagsret, som kan laves på ingen tid og som smager fantastisk.
Gå til opskrift
Gnocchi med butternut squash
Vegetarisk gnocchi opskrift med rosenkål og brunet citronsmør
Vegetarisk gnocchi med sprøde, stegte rosenkål, hvidløg, salvie og brunet citronsmør. Nemt og virkelig lækkert!
Gå til opskrift
vegetarisk gnocchi opskrift med rosenkål

Du kan også finde mange flere opskrifter på lækker vegetarisk aftensmad her.

burrata gnocchi
bedste gnocchi med tomatsauce
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments