Stegt gnocchi. En vaskeægte comfort food ret, som gør sig rigtig godt her i de kolde måneder 🙂 Stegt gnocchi med chorizo og grønkål toppet med revet pecorino ost. Så bliver det ikke meget bedre, hvis du spørger mig. Det er en super nem ret at lave og tager ikke lang tid at bikse sammen, så det er jo bare endnu et plus.
Tjek også min go to opskrift på stegt gnocchi med butternut squash og frisk salvie.
Stegt gnocchi med chorizo og grønkål
Gnocchi er en af mine yndlingsting at spise, når Tais ikke er hjemme. Min kære wierdo mand er ikke så super vild med gnocchi, men lige denne ret klagede han ikke over! Jeg tror, det er fordi, at det hele har fået en tur på panden, hvorimod kogt gnocchi godt kan have en lidt sjov konsistens.
Opskrifter med grønkål
Som du måske allerede ved, så er grønkål en af mine yndlingsgrønsager og så er det jo heldigt, at det er i sæson lige nu! 🙂 Her er tre andre opskrifter, hvor kål har en vigtig rolle:
Julesalat med grønkål og ristede hasselnødder
Reklamelinks er markeret med*
Gnocchi med chorizo og grønkål
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 500 g gnocchi
- 15 cm chorizo
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk frisk salvie
- 200 g grønkål
- Olivenolie til at stege i
- Salt og peber
- Revet pecorino
Tilberedelse
- Start med at sætte vandet over til at koge og kog gnocchien efter anvisninger på pakken, når vandet er klar.
- Imens steges chorizo på en pande. Skær den i skiver og halver dem, så du får små bidder. Steg til de er sprøde og hæld dem derefter over på en tallerken.
- Imens hakkes hvidløg og salvie og steges på samme pande. Tilsæt derefter grønkål hakket i mindre stykker (husk at fjerne stilkene i midten). Steg i omkring 5 min og hæld det derefter over på en tallerken.
- Put noget olivenolie på panden og steg de færdige gnocchi til de er sprøde udenpå. Krydr med salt og peber.
- Når de har fået stegeskorpe tilsættes grønkålsblandingen og chorizo.
- Fuldend retten med et drys revet pecorino (eller parmesan) og smag til med salt og peber.
Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.