Ærteburger

En lidt anderledes burger, men jeg elsker, hvordan den søde smag af ærter kombineres med den cremede feta og de syrlige, lynsyltede rødløg. Det skaber en perfekt balance mellem sødme, fedme og syrlighed, der gør hver eneste bid uimodståelig.

Det bedste ved denne ærteburger er, at den er både nem og hurtig at lave. Bøfferne kan forberedes i god tid, og selve burgeren samles på ingen tid.

Reklamelinks er markeret med*

ærteburger på en tallerken
Ingen bedømmelser endnu

Ærteburger

En anderledes og virkelig lækker burger med quinoabøffer med en frisk smag, aioli, feldsalat, feta og lynsyltede rødløg. Opskriften giver til nogle ekstra bøffer, men de kan nemt gemmes til dagen efter eller fryses.
Antal: 4 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

Vegetariske bøffer med ærter og quinoa

  • 2 ½ dl quinoa (ukogt 175 g)
  • 60 g løg (1 lille løg)
  • 4 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 200 g frosne ærter (4 dl)
  • 120 g hvedemel (2 dl hvedemel)
  • 1 spsk finthakket mynte*
  • 1 spsk citronskal (skallen fra 1 citron)
  • 2 tsk flagesalt
  • 1 tsk kværet peber

Lynsyltede rødløg

  • 100 g rødløg (svarer til 1 stort rødløg)
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk fint salt

Derudover

  • 4 burgerboller
  • 40 g feldsalat
  • 8 spsk aioli
  • 8 skiver feta*

Tilberedelse

Vegetariske bøffer med quinoa og ærter

  • Tilbered og kog quinoaen efter anvisninger på pakken.
    2 ½ dl quinoa
  • Hak løg og hvidløg fint. Varm 2 spsk olivenolie på en pande og steg løg og hvidløg i 5 minutter ved middel varme.
    60 g løg,4 fed hvidløg
  • Hæld imens kogende vand over de frosne ærter i en si. Kom ærterne op i panden og steg dem med. Mos dem gerne lidt med bagsiden af en spatel. Steg i 5 minutter.
    200 g frosne ærter
  • Kom quinoaen i en finmasket si og skyld med koldt vand, så det køler af. Kom det i en skål og hæld ærteblandingen i skålen. Kom æg, hvedemel, citronskal, mynte og salt og peber i og rør godt rundt.
    2 æg,120 g hvedemel,1 spsk finthakket mynte*,1 spsk citronskal,2 tsk flagesalt,1 tsk kværet peber
  • Varm rigeligt med olivenolie eller en smagsneutral olie på en pande ved middelvarme. Form hurtigt bøfferne med let fugtige hænder og steg dem ca. 5 minutter på hver side eller til de bliver gyldne og sprøde. Der bliver ca. 8 bøffer, så du kommer til at have nogle til overs. De kan enten fryses eller gemmes til dagen efter. De smager også godt kolde.

Lynsyltede rødløg

  • Halver løget og skær det i tynde ringe. Bland løg med citronsaft,sukker og salt og stil dem i køleskabet i minimum 15 minutter.
    100 g rødløg,2 spsk citronsaft,2 spsk sukker,½ tsk fint salt

Sådan samles burgeren

  • Rist bollerne og smør begge sider med aioli. Kom så feldsalat på, en bøf, nogle skiver feta, lidt rødløg og kom til sidst den anden bolle ovenpå. Det virker 'tørt', men det ændrer sig, når de får lov til at trække.
    4 burgerboller,40 g feldsalat,8 spsk aioli,8 skiver feta*

Noter

* Du kan sagtens bruge salatost for en mindre intens smag. Alternativt kan du bruge en helt anden ost eller blot undlade ost.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis denne opskrift var noget for dig, så har jeg samlet alle mine vegetariske burgere her.

ærteburger med feta og rødløg

Ingredienser i min ærteburger med feta og rødløg

Hver ingrediens i denne opskrift spiller en vigtig rolle og bidrager til den samlede smagsoplevelse. Hovedrollen er selvfølgelig de lækre ærtebøffer, men her gennemgår jeg de øvrige ingredienser. Se mere inspiration til fyld længere nede.

  • Burgerboller: Bløde og luftige boller, der giver den perfekte base for burgeren. Du kan bruge klassiske briocheboller for ekstra sødme eller en mere grov bolle for en sundere variant.
  • Aioli: En cremet og smagfuld dressing, der tilfører dybde og fedme til burgeren.
  • Feldsalat: En frisk og sprød salat, der balancerer burgerens fyldige smage. Du kan også bruge rucola for en mere pebret smag eller iceberg for en mildere variant.
  • Bøffer med quinoa og ærter: Hjertet i denne burger! De er lavet af søde ærter, der giver en blød og saftig tekstur, og de får en lækker sprød overflade, når de steges.
  • Feta: Den cremede og let salte fetaost smelter sammen med resten af fyldet og tilfører en vidunderlig smagsdybde.
  • Lynsyltede rødløg: Den syrlige kontrast til de søde ærter og den cremede feta. De giver et friskt og sprødt element, der løfter hele burgeren.
ærteburger på en tallerken

Andre forslag til fyld i en ærteburger

Der er masser af muligheder for at variere fyldet i din ærteburger, alt efter om du vil have den mere cremet, sprød, krydret eller frisk. Her er nogle idéer:

Guacamole: Den bløde avocado passer perfekt sammen med de søde ærter og den salte feta.
Hummus: En god smagfuld hummus med citron og hvidløg kan give burgeren en ekstra dimension.
Friske tomatskiver: En saftig tomat kan give en god balance til burgeren.
Agurkeskiver: Giver friskhed og en mild smag.
Chilimayo eller sriracha-aioli: Hvis du vil have lidt ekstra bid, kan du tilføje en spicy dressing.
Syltede jalapeños: Perfekt til dig, der elsker en stærk kontrast til de søde ærter.

ærteburger uden overbolle

Serveringsforslag til ærteburger

En ærteburger kan sagtens stå alene, men den bliver kun bedre med det rette tilbehør. Jeg elsker at servere den med sprøde ovnfritter – enten klassiske kartoffelfritter eller en version med søde kartofler.

Hvis du vil gøre måltidet lidt lettere, kan du servere burgeren med en frisk salat. En simpel tomat- og agurkesalat med en let vinaigrette passer rigtig godt til de søde ærter og den salte feta.

Til en mere sommerlig version kan burgeren også serveres som en åben sandwich – altså uden den øverste bolle – sammen med grillede grøntsager og en håndfuld ristede kerner for ekstra crunch. Uanset hvad du vælger at servere til, er denne ærteburger en sikker vinder på middagsbordet.

ærteburger der bliver holdt i en hånd

Måske er disse vegetariske burgere også noget for dig?

Kikærteburger
De lækreste kikærteburgere med sprøde kikærtebøffer, feta-tzatziki, lynsyltede rødløg, stegt aubergine, tomater og salat. Opskriften på bøfferne giver 4 meget store bøffer, eller 5 lidt mindre.
Gå til opskrift
kikærteburger på en tallerken
Selleriburger
Snasket selleriburger med cheddar panerede selleribøffer, hvidløgsmayo, salat, smørstegte løg og syltede agurker.
Gå til opskrift
vegetariske selleriburger på en tallerken

Oftest stillede spørgsmål til beluga bolognese

Kan jeg bruge andre oste end feta?

Selvfølgelig! Hvis du vil prøve noget andet, kan du bruge salat for at få en mindre intens smag eller mozzarella for en mildere variant.

Kan jeg bruge en anden type salat?

Ja, feldsalat er skøn, men du kan også bruge rucola for en mere pebret smag eller sprød romainesalat, hvis du vil have mere knas i burgeren.

Kan jeg lave ‘bøfferne’ i forvejen?

Ja, du kan sagtens lave bøfferne på forhånd og opbevare dem i køleskabet i op til to til tre dage. Du kan også fryse dem ned og blot varme dem i ovnen eller på en pande, når du skal bruge dem.

ærteburger på en tallerken
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments