Her kommer en super nem opskrift på en sund æggesalat med avocado. Hvis du kan lide en klassisk æggesalat, så kan du helt sikkert også lide denne, da det egenligt bare en æggesalat, hvor jeg har tilsat avocado. Det gør den mere cremet og så er avocadoen fuld af gode sager.
Er du ikke til avocado, så kan du selvfølgelig bare undlade den. Så har du en mere klassisk æggesalat. Jeg vil dog lige sige, at min mand ifølge ham selv ‘ikke kan lige avocado’, men han har altså intet imod at spise denne æggesalat med avocado.
Variationer af æggesalat med avocado
Jeg elsker en god æggesalat, og her gælder det virkelig at købeversionerne er gode, men hjemmelavet er (næsten) altid bedst 🙂 Den smager fantastisk på et stykke ristet rugbrød eller i en bagel. Her har jeg drysset med purløg, men hvis det skal være ekstra luksus, så kan du også servere med noget god bacon.
Min opskrift her er virkelig nem og lige til. Den kræver ingen ‘underlige’ ingredienser og du har muligvis allerede mange af ingredienserne på lager. Her kommer nogle forslag til, hvordan du kan variere opskriften, hvis du skulle have lyst til det:
- Tilsæt finthakket æble
- Skift noget af mayonaissen ud med creme fraiche eller skyr
- Bland hakket persille i
- Tilsæt lidt honning eller sukker for sødme
- Bland hytteost i for endnu mere protein og for konsistens
Måske er disse opskrifter også noget for dig
Reklamelinks er markeret med*
Sund æggesalat med avocado
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 5 æg
- 6 spsk mayo
- 1 citron, saften
- 1 ½ tsk karry (kan afhænge meget af styrken)
- 1 avocado
- Salt og peber
- Karse eller purløg til at drysse ovenpå
Tilberedelse
- Start med at koge æggene til de er hårdkogte. Når de er kølet af skæres de i små tern.5 æg
- Bland mayo, citronsaft, karry og salt og peber i en skål og rør rundt.6 spsk mayo,1 citron, saften,1 1/2 tsk karry,Salt og peber
- Skær avocadoen i små tern og tilføj avocado og æg til skålen og rør rundt.1 avocado
- Server med finthakket purløg.Karse eller purløg til at drysse ovenpå
Æggesalat med avocado holdbarhed
Hjemmelavet æggesalat kan sagtens holde sig nogle dage på køl, hvis du opbevarer den i en lufttæt beholder. Jeg har dog erfaret, at sådan en portion her ikke får lov til at stå særligt længe, så lav evt en dobbeltportion 😉