Denne her kikærtesalat med agurk og tomater er ultra, ultra nem og virkelig lækker. Det er sådan en rigtig frisk og enkel salat, der kan bruges som tilbehør til alle mulige retter. Det kunne eksempelvis være de her quinoafrikadeller med majs og gulerødder, tomattærte med butterdej eller de her blomkålsfrikadeller.
Min mand er et af de der underlige mennesker, der ikke kan lide feta, så derfor er der ikke feta i salaten her, men som jeg også skriver i selve opskriften, så kan man tilsætte 2 spsk feta. Det kan jeg kun anbefale! 😀
Nem kikærtesalat til frokost
Den kan også spises som et måltid i sig selv til frokost, da den indeholder mættende og proteinrige kikærter. Du kan evt spise den med en klat hummus til eller med noget stegt kylling ovenpå.
Salat inspiration
Det er altid godt at have en masse gode salatopskrifter i gemmerne, som man kan hive frem, når man skal finde på noget lækkert tilbehør. Dem har jeg heldigvis masser af her på bloggen 🙂
Tjek også mine opskrifter på: Rødbedesalat med feta og sesam // Nem græsk salat med feta // Sommersalat med fersken og mozzarella // Kartoffelsalat med sesam og grønne bønner
Reklamelinks er markeret med*
Nem kikærtesalat med agurk og tomater
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 dåse kikærter
- ½ agurk
- 10 cherrytomater
- ½ rødløg
- ½ citron, saften
- 1 håndfuld persille (gerne bredbladet)
- 1 spsk olivenolie
- Salt og peber
- Evt 2 spsk feta
Tilberedelse
- Si væsken fra kikærterne og dup dem tørre.
- Skær tomater, agurk, og rødløg i små tern og bland det hele i en skål.
- Tilsæt hakket persille, olivenolie, citronsaft og salt og peber og evt feta.