Påske rocky road med påskeæg

Enhver undskyldning for at spise chokolade, er en god nok undskyldning i min bog 😉 Og påsken er en udemærket én! Her har jeg lavet påske rocky road med påskeæg, og jeg siger dig, det er en tung og lækker sag. Kombinationen af sprøde mandler, bløde skumfiduser, marcipan og to slags chokolade. Det smager seriøst godt!

Jeg kalder det et rocky road, men det er det samme som et chokoladebrud. Du kan putte alt muligt i. Har du ikke lige mandler, jamen så kunne nogle saltede peanuts også være lækre i. Eller har du ikke nogle påskeæg, så kunne du eksempelvis bruge smarties (så ryger hele påske fidusen godt nok).

Tjek også mit indlæg med inspiration til vegetariske påskeopskrifter.

Nem påske rocky road med påskeæg

Viona har verdens bedste dagplejemor, så jeg havde lyst til at forkæle hende (og hendes familie) med lidt lækkert. Viona får ofte en lille pose boller med hjem eller en blåbærpandekage i hånden, når vi henter hende, så synes det var på tide at give lidt igen 🙂

Jeg pakkede chokoladebruddet ind i noget bagepapir og satte et bånd over, som du kan se på nederste billede. Man kunne også skære chokoladen i mindre stykker og hælde dem i et gammelt syltetøjsglas.

Påske rocky road med påskeæg 1
Påske rocky road med påskeæg
Påske rocky road med påskeæg

Inspiration til spiselige gaver

Leder du efter inspiration til andre søde små spiselige gaver, som du kan forære til én du gerne vil gøre noget ekstra for, så er her lidt inspiration 🙂

Brændte hasselnødder med vanilje 

Karameller med flagesalt

Brændte mandler

Påske rocky road med påskeæg

Reklamelinks er markeret med*

Påske rocky road med påskeæg
5 fra 1 stemme

Påske rocky road med påskeæg

Kombinationen af sprøde mandler, bløde skumfiduser, marcipan og to slags chokolade. Det smager seriøst godt!

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser 

  • ½ dl mandler
  • 300 g mørk chokolde
  • 3 spsk kokosolie
  • 200 g hvid chokolade
  • 8 skumfiduser
  • 8 marcipan påskeæg (svarer til en pose fra Anthon Berg)

Tilberedelse

  • Start med at tænde ovnen for 200 grader (varmluft) og spred mandlerne på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ca. 8-10 minutter.
  • Smelt den mørke chokolade med 2 spsk kokosolie i en gryde.
  • I en anden gryde smeltes den hvide chokolade med 1 spsk kokosolie.
  • Hak skumfiduserne i små tern imens og halver påskeæggene (pas på! De kan godt ‘smutte’ under kniven).
  • Beklæd en form med bagepapir (jeg brugte en rugbrødsform) og fordel mandlerne og skumfiduserne i bunden. Hvis du krøller bagepapiret først, så er det nemmere at få til at passe ned i formen.
  • Hæld så den mørke chokolade over og derefter den hvide chokolade og pynt med de halverede påskeæg på toppen.
  • Sæt chokoladen på køl til den har sat sig.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 1 stemme
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments