Her har du opskriften på en rigtig lækker og cremet tomatsuppe med røde linser. Fuld af smag og nærende ingredienser, som din krop vil elske dig for.
Hvis du synes denne opskrift ser spændende ud, så tjek også min opskrift på pasta i tomatsovs med røde linser.
Cremet tomatsuppe med røde linser
Jeg elsker tomatsupper og har efterhånden prøvet en hel del opskrifter. Det er en nem suppe at lave selv og så er det også en af dem, der bare smager allerbedst hjemmelavet. Jeg har i hvert fald fået et par rigtig tarvelige supper, når jeg har været på café.
Denne er dog alt andet end tarvelig. Du kan næsten se det på den 😉 En cremet suppe FULD af smag og gode sager.
Med et lækkert stykke surdejsbrød til og en klat creme fraiche, så bliver det ikke meget bedre 🙂
Jeg har mange flere opskrifter på vegetar gryderetter, som du også er meget velkommen til at tjekke ud.
Tomatsuppe der kan fryses
Det smarte ved sådan en her suppe er også, at man kan lave en stor portion og så fryse det ned, man ikke får spist. Måske du har en gammel mormor, der godt kunne spise en portion? Eller en veninde, der lige er blevet nybagt mor? Jeg lover dig for, de vil blive glade for sådan en her portion i fryseren 🙂
Den er også en guttermand mandag aften, når din krop skriger efter sofaen, og du ikke orker at lave mad 😉
Inspiration til varmende supper med masser af grøntsager
Hvis du leder efter flere lækre suppeopskrifter, så har du her tre af mine favoritter. De er alle cremede (ligesom min datter godt kan lide dem) og fulde af grøntsager 🙂
Jordskokkesuppe med østershatte
Reklamelinks er markeret med*
Tomatsuppe med røde linser, gulerødder og squash
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 mellemstore gulerødder
- ½ squash
- 1 stk oregano
- 1 tsk timian
- 1 tsk spidskommen
- 2 dåser hakkede tomater
- 5 dl vand
- 1 grøntsagsboullion
- 2 dl røde linser
- 250 ml madlavningsfløde
- ½ citron, saften
- Olie til at stege i
- Salt og peber
Tilberedelse
- Hak løg og hvidløg og steg dem i en stor gryde i lidt olie.
- Imens skærer du de to gulerødder i små tern. Hæld dem derefter i gryden. Suppen skal ikke blendes, så de skal ikke være for store.
- Gør så det samme med squashen og steg i 5 minutters tid.
- Tilsæt oregano, timian og spidskommen og svits det hurtigt af.
- Tilsæt så de hakkede tomater, vand, grøntsagsboullion og røde linser.
- Lad suppen simre i ca 20-30 min eller til linserne er færdige. Rør rundt undervejs.
- Når linserne er færdige tilsættes madlavningsfløde og citronsaft.
- Smag til med salt og peber og voila, så er suppen færdig.