Stegt rosenkålssalat med svampe og ristede græskarkerner

Rosenkål er efter min mening en alt for undervurderet grønsag, som der er rigtig mange fordomme imod. Det skyldes nok, at mange har prøvet at få serveret skamkogt rosenkål, som godt kan lugte lidt af… Ja, behøver jeg skrive det. Men det er synd for de små rosenkål, at de har så blakket et ry. Det hele handler om tilberedning, synes jeg, og hvis de bliver lavet ordenligt, så smager de fantastisk! Her deler jeg opskriften på stegt rosenkålssalat med svampe og ristede græskarkerner, og jeg lover, at den smager virkelig godt

Stegte rosenkål

Hemmeligheden bag lækre rosenkål er at stege dem. Gerne i godt med olivenolie, noget hvidløg, salt peber og et skvæt citronsaft. Mums, så har du allerede der noget lækkert tilbehør til aftensmaden eller til en salat. Her har jeg også stegt nogle brune svampe og græskarkerner og toppet med revet pecorino ost.

Stegt rosenkålssalat

Vidunderlige vintersalater

Leder du efter inspiration til andre vintersalater? Så er her tre dejlige opskrifter, som tager udgangspunkt i nogle af de råvarer, der er i sæson i de kolde måneder.

Quinoasalat med kikærter og bagt hokkaido

Salat med grønkål, ristede hasselnødder og figner

Broccolisalat med bacon

Stegt rosenkålssalat

Reklamelinks er markeret med*

Stegt rosenkålssalat
5 fra 2 stemmer

Stegt rosenkålssalat med svampe og ristede græskarkerner

Den lækreste salat med stegte rosenkål, stegte brune svampe og græskarkerner, toppet med revet pecorino ost.
Antal: 3 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser 

  • 200 g brune svampe
  • 500 g rosenkål klar
  • 1 fed hvidløg
  • ¼ lime, saften (eller lidt citron)
  • ½ dl græskarkerner
  • Pecorino ost til at drysse med
  • Olivenolie til at stege i
  • Salt og peber

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse

  • Vask svampene godt og skær dem i skiver. Steg dem i noget olivenolie til de bliver gyldne. Krydr med salt og peber.
  • Imens rosenkålene klar. Skær bunden af, fjern de yderste blade og halver dem derefter. Det kan godt være lidt tidskrævende. Hak hvidløget fint.
  • Fjern svampene fra panden og hæld lidt ekstra olivenolie på. Tilsæt hvidløg og de halverede rosenkål. Lad blusset være på mellemvarme og vent nogle minutter med at røre rundt, så rosenkålene tager farve først.
  • Steg til rosenkålene er gennemstegte og sprøde udenpå. Når de er ved at bære færdige tilsættes limesaft og svampe og blusset slukkes.
  • Rist græskarkernerne på en pande i lidt olivenolie til de begynder af blive gyldne og krydr med lidt salt.
  • Fordel rosenkål og svampe på et fad og drys med græskarkerner og rigeligt med revet pecorino ost.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 2 votes (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments