Hvis du kan lide brownie, så kan du helt hundrede også lide de her brownie cookies. De har en kraftig smag af chokolade, og ja, de smager sådan set af brownie. Det er jo ikke værst!
Nemme brownie cookies
De er ultra nemme at lave og kræver ingen hviletid i køleskabet, så de er også hurtige at bikse sammen. Det er jo ikke til at kimse af, når lækkersultet melder sig 🙂 Man kan næsten fornemme det ud fra billederne, men de er sprøde udenpå og helt chewy inden i.
Jeg ved godt, at ‘chewy’ ikke er et dansk ord, men lige når det kommer til cookies, så er der bare intet bedre ord, synes jeg. Eller har du et godt forslag? 🙂
Opskrifter på sundt og sødt
Leder du andre efter opskrifter på flere lækkerier? Så tjek også disse 🙂
Og her er nogle til den sundere side:
Trøfler lavet med blandt andet kikærter
Reklamelinks er markeret med*
Brownie cookies
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 50 g smør
- 350 g mørk chokolade
- 2 æg
- 180 g sukker
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk vaniljepulver
- ½ tsk salt
- 90 g hvedemel
Tilberedelse
- Start med at smelte smørret og 250 g chokolde i et vandbad eller en lille gryde. Hvis du bruger gryde modellen, så husk at rør rundt, så det ikke brænder på.
- Når chokoladen er smeltet lader du det køle, mens du pisker æg og sukker luftigt i en skål.
- Vend derefter den smeltede chokolade i forsigtigt.
- Si bagepulver, vaniljepulver, salt og hvedemel i og vend igen rundt.
- Hak de sidste 100 g. mørk chokolade groft og vend forsigtigt chokoladen i dejen.
- Tænd ovnen på 170 grader og beklæd to bageplader med bagepapir.
- Lav små kugler af dejen med to tsk’er og fordel dem på bagepladerne. De flyder ud i ovnen. Bag dem i ca. 8-10 min. De er færdige, når de begynder at krakelere og bliver matte på overfladen.