Min mormor lavede det mest fantastiske mad, da hun levede. Ægte mormor-mad. Hun købte fisk hos naboen Fisker-Mogens, hun hentede brød i det lille bageri, købte kød hos slagteren, hentede æg på gården og smagte alt til med et ekstra skvat fløde. Fløde som hun gemte bagerst i køleskabet, så de kalorieforskrækkede ikke opdagede det, haha.
Der er mange retter, som hun var mester i at lave og en af dem var klatkager af risengrød.
Jeg har spurgt omkring, og det virker ikke til, at det er alle som kender til klatkager af risengrød og det skal der laves om på! Jeg er vokset op med at spise rigeligt af klatkager i december måned. Nogle gange til aftensmad, hvis vi var rigtig heldige 🙂
Klatkager lavet på risengrødsrester
Klatkager er en slags pandekage, som er lavet på kold risengrød, så det er også en rigtig god ret til at få brugt rester.
Her har jeg forsøgt at gøre min mormor kunsten efter, og jeg tror hun ville være godt tilfreds til resultatet 🙂
Reklamelinks er markeret med*
Klatkager – lavet på risengrødsrester
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 600 g kold risengrød
- 3 æg
- 50 g hvedemel
- 4 spsk sukker
- 1 spsk vaniliesukker
- Rigeligt med smør til at stege i
- Server med syltetøj
Tilberedelse
- Bland alle ingredienser i en skål og rør godt rundt.600 g kold risengrød,3 æg,50 g hvedemel,4 spsk sukker,1 spsk vaniliesukker
- Varm en god klat smør på en pande og lav små klatkager. Jeg brugte ca 2 spsk dej pr pandekage.Rigeligt med smør til at stege i
- Steg dem til de er gyldne på hver side og bagte i midten.
- Spis dem med syltetøj, sukker eller hvad du nu har lyst til 🙂Server med syltetøj