Er der noget mere lækkert end en kølende, frisk is, når solen bager ned på en? Og hvad nu, hvis jeg fortæller, at den er helt uden raffineret sukker OG den smager af mojito? Så skal du prøve denne alkoholfri mojito is 😉
Jeg købte de her isforme i sidste uge, og det har jeg på ingen måde fortrudt. Vil vove at påstå, at det er sommerens bedste køkkenkøb! Udover de her helt fantastiske mojito is, så har jeg også lavet flere ispinde, hvor jeg bare har puttet færdiglavet smoothie i. Så bliver det vidst ikke nemmere! Lavede nogle grønne af slagsen med kiwi, æbler og ananas og de smagte helt vildt godt. Det er slet ikke til at forstå, at de samtidigt er forholdsvis sunde og man sagtens kan tage en til hver hånd 😉
Alkoholfri mojito is kan laves igen og igen
Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg laver alkoholfri mojito is, men min liste for is jeg skal eksperimentere med er laaaaaang. Jeg tror næste eksperiment skal være en slags morgenmadsis med yoghurt og bær. Lyder det ikke bare godt? 🙂
Jeg forestiller mig også, at de vil være et hit hos små børn, da de kun indeholder gode sager 🙂 Ingen underlige e-numre eller store mængder sukker.
Reklamelinks er markeret med*
Alkoholfri mojito is
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- ½ honning melon
- Saften fra 2 store lime
- 1 håndfuld frisk mynte
- 2 spsk flydende honning
- 1 dl vand eller danskvand
- Jordbær (en håndfuld ca)
Tilberedelse
- Fjern skrællen fra melonen og skær den i mindre tern½ honning melon
- Blend den derefter med alle de andre ingredienser – minus jordbær.Saften fra 2 store lime,1 håndfuld frisk mynte,2 spsk flydende honning,1 dl vand eller danskvand
- Plop jorbærd ned i is-formene, ca to skiver i hverJordbær
- Hæld derefter isen i formene (ikke helt op til kanten) og sæt en ispind i.
- That’s it! 😀