Ikke en normal opskrift: hjemmelavet myntescrub
Få blød og velduftende hud med denne hjemmelavede myntescrub, der er lavet på sukker og mandelolie. Jeg troede selv, det var et kæmpe projekt at bikse en bodyscrub sammen (de er jo så dyre mange steder!), men det er det virkelig ikke. Tjek lige opskriften – det bliver seriøst ikke nemmere! Man kan også bruge salt, men sukker er mildere (og så smager det godt, hvis slikker dig på armen ;)). Jeg veksler gerne mellem denne og så min lime scrub, som jeg scrubber med ca. en gang om ugen. Det giver den blødeste hud og så sørger mandelolien for at fugte godt.
Reklamelinks er markeret med*
Hjemmelavet myntescrub
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 dl sukker
- 25 dråber pebermynteolie
- 2 dl mandelolie
Tilberedelse
- Miks det hele sammen i en skål og rør rundt. Hæld evt. mere sukker eller olie i – afhængigt af, hvilken konsistens du gerne vil have.