Bønnesalat med sennepsdressing

Grove pølsehorn

poelsehorn2

Der er noget enormt hyggeligt over pølsehorn.

Til børnefødselsdage med masser af ketchup.

Eller som nat-snack til privatfester. Åh det er altså bare det bedste, når nogen hiver et kæmpe fad pølsehorn frem!

Måske ikke det mest sexede spise, men der er noget specielt over at sidde og gnaske i pølsehorn sammen.

Om man er 5 eller 35 år 🙂

Her er opskriften på grove pølsehorn, som min familie bliver ved med at bestille fra mig. Seriøst, det er tredje søndag i streg, at jeg bager dem! Men jeg gør det glædeligt, for de smager rigtig godt.

Med T i huset er der ingen risiko for, de ikke bliver spist, men ellers er de også egnede til fryseren. Hvis man har madpakke med på job eller skole, så er det lækkert at kunne tage nogle op dagen før.

Jeg har puttet en blanding af tomatpure og ketchup i mine, men du kan også eksperimentere med diverse pestoer, eller lade dem være naturel.

poelsehorn1 poelsehorn3


Opskrift på grove pølsehorn

Det skal du bruge (ca. 30 stk):
2 dl. mælk
50 g. gær
2 dl. ymer
1 spsk. salt
1 spsk. flydende honning
700 g. hvedemel
2oo g. rugmel
500 g. pølser
Æg
Sesam og salt til at drysse med

Fyld: Ketcup og tomatpure

Så nemt er det: 
1. Varm mælken op i en gryde til den bliver lunken. Hæld den over i en skål og opløs gæren heri.
2. Tilsæt salt, honning og ymer og rør rundt.
3. Tilsæt melen lidt efter lidt og ælt i ca. 5 min. til konsistensen bliver fast.
4. Lad dejen hæve i ca. 1 time.
5. Rul dejen ud og lav små tre trekanter. Du kan lave dem så store, som du har lyst til.
6. Fordel en blanding af tomatpure og ketchup på hver trekant. Læg pølsen i og rul.
7. Lad de færdigformede pølsehorn hæve i en time til og pensel dem derefter med et pisket æg. Drys med salt og sesam.
8. Bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 min.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bønnesalat med sennepsdressing