Sund påske

Sund pastasalat med tun

tunsalat1tunsalat2tunsalat3Grønkålssæsonen synger på sidste vers, så det er bare med at få det sidste ud af det grønne guld 🙂 Her har jeg lavet en sund pastasalat med tun, fuldkornspasta, edamamebønner og stegt grønkål vendt i en miso/citron-dressing. Den gør sig både godt til aftensmad og til frokost og så er den jo helt ideel til at tage med ud i det blå, når vejret for alvor bliver til at man kan nyde sin aftensmad på en grøn plet eller bænk med en smuk udsigt. Retten er enormt nem at lave, og så kan man jo variere den som man har lyst, men ideen om en kold pastasalat med tun er jeg ret vild med.

Og så vil jeg også lige slå et ekstra slag for min glutenfri spinatroulade, som jeg serverede for familien i dag, hvor der var hygge i hulen på Nørrebro 🙂 Rub og stub blev spist – selvom det lyder virkelig mærkeligt med en spinatroulade! Du kan se billeder af den på min stories på IG, hvor mit brugernavn er @beetrootbakery. Efter store mængder mad gik vi alle en tur med Eddy, der nød at have hele familien samlet om sig. Jeg synes virkelig det er rart med sådan en gåtur efter et stort måltid. Både fordi man har siddet ned så lang tid, men også fordi man snakker sammen på en anden måde og oplever byen sammen 🙂

Det skal du bruge: 
150 g. hakket og skyllet grønkål
Olivenolie til at stege i
Salt & peber
150 g. fuldkornspasta
175 g. optøede edamamebønner (uden skal)
2 dåser tun i vand

Til dressingen: 
Saften fra 1/2 citron
3 spsk. sesamolie
2 spsk. miso

Så nemt er det:
1. Steg grønkålet på en pande i olievenolie og tilsæt salt og peber og lad det køle af.
2. kog pastaen og lad den køle af.
3. Imens blandes dressingen sammen i en lille skål.
4. Bland nu alle ingredienser i en stor skål og voila, så er maden klar til servering 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund påske