Sund pastasalat med tun

Min påske

paaskelisten
Kærlighed, krammere, påskeskum, god mad og masser af frisk luft. Påsken har været god ved mig i år, og når jeg ser tilbage på min mini-break, så kan jeg ikke lade være med at smile og blive varm om hjertet. Her er nogle af årsagerne til mit store smil:

I påsken har jeg…

1. Fået sneget mig til en omgang pomfritter med min mor i en solplet, selvom solen mildest talt har været nærig med sine stråler. På Nørrebro og i Nordvest er der masser af kebab-steder, hvor man kan sidde udenfor og betragte bylivet, mens man drikker cola og spiser fritter.

2. Været sammen med ham her ❤️ Et lige så stort legebarn, som jeg selv. Vi har gået ture, set film, grint, været til påskefrokoster, gået flere ture, været i biografen, spist ude, ordnet ting i lejligheden og nusset med hans nyfødte nevø. I dag sluttede vi påsken med en kæmpe krammer til sjælen og bobler i bobler hos Ni’mat Massage og Spa.

3. Bagt grove spinat- og gulerodsboller, så hele hytten duftede noget så skønt. Og så er jeg endelig blevet den heldige ejer af bloggerplanten over dem alle; en monstera. Godt nok 2 år for sent, men whatever! 😉

4. Spist italiansk pizzabrunch på MOTHER i Kødbyen med tøserne. Jeg behøver vel ikke rigtig uddybe. PIZZA BRUNCH. Selvfølgelig var det godt 😉

5. Spist vegansk burger på Café N på Nørrebro. Du behøver hverken være vegetar eller veganer for at nyde denne helt fantastiske burger med rodfrugtfritter og vegansk mayo til.

6. Forsøgt at lære mig selv at hækle. Strikke har aldrig være my thing, så nu har jeg besluttet mig for, at jeg skal blive god til at hækle. Det går langsomt fremad, men jeg har fået produceret to karklude og har nu kastet mig ud i en med stjernemønster. Jeg kan blive noget så stædig, hvis der er noget, som jeg virkelig gerne vil lære, så I skulle bare se mig sidde i mørket og glemme alt om tid og sted. Hidsig på min hæklepind og stjernemasker. Det er et smukt syn! 😀

7. Lavet ovnbagt havregrød med mandler og friske hindbær. Opskriften kommer snart på bloggen og I kan godt glæde jer 🙂

8. Spist brunch med kreaklubben, hvor der blev serveret mimosas. En fantastisk undskyldning for at starte dagen med alkohol 😉

Jeg håber også, jeres påskeliste er fuld af dejlige oplevelser og minder ❤️

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund pastasalat med tun