Fried rice quinoa

Du ved, du er kæreste med en der går meget op i træning når…

18197485_10212954920576438_220801411_n

T min kære mand har kastet sig ud i noget af et vanvidsprojekt – og det elsker jeg ham for. Træning har altid fyldt meget i hans liv, og jeg har så stor respekt for den selvdisciplin og kærlighed til motion, som han har haft, lige siden jeg mødte ham. Og længe før. Vækkeuret ringer kl. 5.45 mindst fem gange om ugen, og der står han troligt op og hopper i træningstøjet med en protein shake i blodet, mens jeg nyder en time mere på øjet 😉

Men nu er der blevet skruet gevaldigt op for både træning og mad (eller maden er der vel nok nærmere blevet skruet ned for). Den 26. Maj. skal han nemlig stå på en scene i Herning, hvor der er Mens Physique for newcomers. Hvis du ikke ved, hvad det er, så er det en konkurrence, der går ud på at opnå en meget trænet beach body. Det handler om at blive symmetrisk, have en lav fedtprocent og samtidigt se sund og godt ud. Tænk modeller på undertøjspakker til mænd. Ikke dårligt vel ? 😉

Hans indstilling er mega fed, og magen til selvdisciplin, både i forhold til motion og kost, har jeg aldrig set før. Heldigvis blandet med en god portion selvironi og afslappet tilgang til det hele.

Men hele forløbet har også involveret mig en hel del. Jeg er jo både engageret hepper og professionelt krammedyr 🙂

Her har jeg skrevet otte punkter, som du måske kan nikke genkendende til, hvis du har en kæreste, der også går meget op i træning? Husk det skal læses med et glimt i øjet 😉


Du ved, du er kæreste med en der går meget op i træning når…

18217028_10212957711646213_1850558337_n

1. Du fisker chokolade eller andet snask frem fra gemmerne, ligeså snart din kæreste har smækket hoveddøren. Du kan nemlig ikke nænne at nyde det foran ham.

2. Når du går ned med flaskepant, er dine poser fulde af tomme Pepsi Max flasker.

3. Du kan kigge på et stykke kylling og ved rent øjemål, kan du vurdere, om det vejer 200 g. eller 220 g. Det samme gælder i øvrigt brune ris.

4. Du er meega træt af kogte brune ris og ovnbagt kylling 😉

5. Du allerede har lagt detaljerede planer om, hvor I skal spise burger og is, når træningsvanviddet har lagt sig.

6. Dit køkkenskab indeholder bulkpowder, underlige pulvertyper og selvfølgelig masser af proteinpulver. Hvor kom det fra? Og hvorfor lugter det så underligt?

7. Du spiser morgenmad, når din kæreste kommer hjem fra træning, og du spiser eftermiddagssnack, når han kommer hjem fra træning senere på dagen: Aka. du føler, du spiser virkelig meget 😉

8. Når du skal lokke din kæreste til at støvsuge eller flytte tunge ting, prøver du at sælge det til ham som ’træning’ (og det virker!)

Har du nogle flere punkter til listen, så del dem endelig i kommentarfeltet 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fried rice quinoa