4 x glutenfri cookies

Opskrift: Kefir smoothie med blåbær

 photo 917267_1578405415809835_620459779_n_zpsod0ardve.jpg photo 10632523_1334455363237957_546028004_n_zpswj0k1opk.jpg photo 12501854_490625234455114_1356972886_n_zpsiaq1xui9.jpg
Kefir er det nye shizzle (eller i madverdenen – det nye skyr). I hørte det her først! De danske mejerier satser stort på kefir – så hold øjenene åbne næste gang du køber ind, hvis du gerne vil være med på den nyeste superfood trend 😉

‘Hvad er kefir så?’ tænker du nok. Det er en slags tynd yoghurt, der har en syrlig og perlende konsistens, så hvis du godt kan lide kernemælk, så kan du nok også lide kefir. Jeg er personligt helt vild med det! Men jeg elsker også alt syrligt… Valio Kefir (som jeg har fået i gave) er lavet på syrnet mælk, som er rig på mælkesyrebakterier og er tilsat D-vitamin.

Konsistensen er som sagt ret tynd, så man kan enten bruge den som drikkeyoghurt, men man kan også bruge kefir i sin madlavning. Eksempelvis i bagværk, til dips eller som jeg har gjort her; i en smoothie.

Min blåbær smoothie har både banan og avocado i, hvilket er med til at give den en dejlig cremet konsistens. Det betyder også, at den mætter ret godt, så den er super egnet til morgenmad, eller til et mellemmåltid – især om sommeren.

Det skal du bruge til 1 smoothie:
1 frossen banan
1/2 avocado
1 dl. kefir
3 isterninger
1 dl. frosne blåbær

Sådan gør du:
BLEND det hele. Bum 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 x glutenfri cookies