6 x sund aftensmad på under 30 min

Opskrift: Humus med søde kartofler

 photo 12446139_558327850989153_1641468199_n_zps8bspxrzq.jpg photo 12407419_534314996748596_833836884_n_zpskbbogycd.jpg photo 12558429_483046185211524_1517532127_n_zpsqm6rwd7s.jpg
Jeg har ikke været den mest aktive blogger på det sidste, MEN her har I til gengæld hele to opskrifter i et indlæg 😉 Jeg fik tilsendt en pose med lækkerier fra Santa Maria i gave, som blandt andet indeholdt en krydderiblanding og nogle nachos chips, så jeg besluttede mig for at lave denne snack-kombi med; chips, stegte sprøde bønner og humus med sød kartoffel. Det smarte er, at man kan bruge de runde majschips til at skovle med, så de fungerer som små ’skeer’, og så kan man ellers bare servere løs med gode dips og andre lækkerier – til sig selv eller til når man får gæster.

Og så vil jeg også lige tippe om, at den søde kartoffel humus smager rigtig godt i en sandwich eller på en rugbrødsmad med avocado! Den version jeg har lavet her er ret mild i smagen, da jeg serverede den med krydrede bønner, men du kan sagtens putte noget hvidløg, chili eller spidskommen i, hvis du gerne vil have mere power i den 🙂

Det skal du bruge: 
450 g. søde kartofler (det svarer til en af de pakker man kan købe i Superbrugsen – men lad være med det 😉 Søde kartofler kan man finde meget billigere i grønthandlere)
1 dåse kikærter
2 spsk. olivenolie
2 spsk. limesaft
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber

Sådan gør du: 
1. Skræl og kog kartoflerne til de er helt møre og lad dem køle af
2. Bland derefter alle ingredienser i en stor skål og blend med en stavblender
3. Smag til med salt og evt. andre krydderier.

Ristede og krydrede bønner:
1 dåse butterbeans (også kendt som limabønner)
1 fed hvidløg
2 tsk. enchilada spice mix fra Santa Maria
2 spsk. olivenolie

Sådan gør du: 
1. Hæld bønnerne over i en si, så al væsken hældes fra. Dup derefter bønnerne tørre med noget køkkenrulle.
2. Hæld olivenolie på en pande og tilsæt et hakket fed hvidløg. Tilsæt derefter bønnerne.
3. Sted dem i ca. 5 min. til de er begyndt at blive lidt brune.
4. Tilsæt evt. noget mere olie og 2 tsk. enchilada mix.
5. Rør godt rundt og steg bønnerne i yderligere 3-5 min.

Evt. Majschips 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 x sund aftensmad på under 30 min