Opskrift: Frittata med asparges

Glutenfri peanut butter/white chokolade cookies

 photo 12106221_1621096921476469_1651036697_n_zpsbzrby6sz.jpg

En sjælden syndig opskrift på bloggen, men det skal der også være plads til! Disse cookies indeholder to af mine yndlingsting; peanut butter og hvid chokolade, og de levede på alle måder op til mine meget høje forventninger. Men seriøst, alt hvad der inderholder et helt glas peanut butter kan jo KUN smage godt 😉

Opskriften er næsten tyvstjålet fra Kagertilkaffen.dk, men jeg har selv valgt at tilsætte vanilje og hvid chokolade.

De er blevet godkendt af diverse kompetente smagsdommere – blandt andet så spiste en af mine ‘forsøgskaniner’ hele tre styks lige efter han havde gjort kål på en kæmpe tallerken sovs, kød og kartofler. Det går lige i mit madbloggerhjerte!

Her har I opskriften 🙂

Det skal du bruge (ca. 18 stk.):
1 glas peanut butter (340 g.)
200 g. sukker
1 tsk. natron
1 æg
100 g. smør
1/2 tsk. vanilje pulver
1 plade hvid chokolade

Sådan gør du:
1. Bland peanut butter, sukker, natron, æg, smør og vanilie pulver i en stor skål. Brug hænderne til at få æltet smørret godt ud.
2. Hak den hvide chokolade og vend den i dejen med en ske.
3. Fordel dem på to bageplader, så der er ni stk. på hver. Ca. 1 spsk. pr. cookie. De flader ud, så du skal bare sætte dem på bagepladen som små klatter/kugler.
4. Bag dem i ovnen ved 175 grader (varmluft) i ca. 20 min.

   

3 kommentarer

  • Nikoline

    Hej!!

    Først og fremmest vil jeg blot sige TAK for en super dejlig blog. Jeg går for det meste selv uden om hvedeprodukter, da jeg ligesom dig, bliver oppustet af det – kan faktisk heller ikke rigtig tåle det, hvilket kun gør det nemmere at holde sig fra det.

    Men tak for et dejligt univers, hvor der er hyggeligt, og jeg får lyst til at prøve alle opskrifterne! Jeg har dog et spørgsmål: Nummer to billede på din header (det ligner en rullekebab) – hvad er det? Og har du en opskrift på det? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katharina

      Hej Nikoline!

      Tusind tak – er glad for du synes om mit univers 😀

      Haha, ja det gør det faktisk lidt! Det er en æggewrap fra PÆLEO, haha. Nej ingen opskrift, men det kunne være jeg skulle udvikle en 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ÅÅh havde næsten glemt alt om disse lækre cookies. Tak fordi du fandt dem spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Frittata med asparges