Glutenfrit brød med quinoaflager

Repost: Ristede og krydrede mandler

 photo 2_zps6f90716d.jpg
Hej med jer 🙂
De her mandler har reddet mig de sidste par dage, så tænkte jeg, at de havde fortjent at komme på bloggen igen 🙂 Jeg er nemlig lige startet nyt fuldtidsarbejde, og med en syg kollega, så har der været ekstra fart over feltet her igår og idag. Jeg klager bestemt ikke, for det har været super hyggeligt og jeg er SÅ glad for mit nye job, men når man skal løbe lidt hurtigt, så er det også vigtigt med noget god benzin til kroppen. Og der kan mandler altså bare noget helt særligt.

De er en lille smule stærke pga. cayennepeberen, men den kan man jo bare skru ned for, hvis man ikke er til det. En anden variation, som jeg også er rigtig glad for er, hvis man rister dem i tandoori krydderi og soya. Det smager også virkelig godt.

Har I nogle gode smagsvariationer, som jeg bør kende til ?

Håber I får en god aften 🙂 Jeg har netop sat nogle is i fryseren, så kryds lige fingre for, at de bliver gode! 😉

Det skal du bruge:
100 g. mandler
1 tsk. olivenolie
1 tsk. soya
½ tsk. cayennepeber
½ tsk. paprika

Sådan gør du:
Fordel mandlerne på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en ovn ved 200 grader i ca. 8 – 10 min. Eller til det begynder at dufte dejligt 🙂 Bland olie, soya og krydderier i en skål og vend de bagte mandler i olieblandingen.

Bon appétit 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfrit brød med quinoaflager