Mexicansk salat med quinoa

Copycat: Bønnemad alá Cafe Auto

 photo 10919610_438179363002375_1405046639_n_zps8hslc4ha.jpg photo 10932588_1605144916381303_1693065795_n-1_zpss4b2ejnq.jpg

For et par weekender siden tilbragte jeg en dejlig søndag eftermiddag med nogle veninder på Cafe Auto på Griffenfeldsgade på Nørrebro. Jeg havde aldrig været der før, men jeg ELSKER at udforske nye steder i København. Og bortset fra, at jeg spilde min vand ud over bordet, hvilket jo var pænt meget min egen skyld (!), så var det en rigtig god oplevelse 🙂

Jeg bestilte en bønnemad til 65 kr., hvilket jeg synes er helt fint for en frokost. Den smagte så mums, at jeg straks måtte hjem og rekreere den! Og det gik faktisk helt fint, hvis jeg selv skal sige det.

Det er en vildt nem frokost, der giver hverdagsluksus og masser af godhed. Prøv den! Enten min eller Café Autos vresion 😉

Det skal du bruge (til 1 person):
2 dl. optøede edamamebønner
1 stk. godt rugbrød
Saften fra 1/2 citron
1 tsk. olivenolie
ca. 2 tsk. sesam
Feta til at drysse med
Havsalt

Sådan gør du:  
1. Rist rugbrødet,  så det bliver lækkert sprødt.
2. Pres citronsaften over edamamebønnerne og tilsæt olivenolie. Blend med en stavblender. Jeg synes personligt det er lækkert, hvis mosen er lidt chunky.
3. Put bønnemosen ovenpå det ristede rugbrød og drys med sesamfrø, feta og lidt havsalt.
4. Spiiiiiis 😀

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mexicansk salat med quinoa