Sunde kyllingedeller

Raw cake med avocado creme

 photo 10655060_644641378976502_1488728046_n_zpsdaa1e1d2.jpg

Sidste søndag delte jeg denne her opskrift på bloggen, så nu kan jeg jo ligeså godt gøre det til en søndagstradition at dele kageopskrifter med jer 😉 Denne her avocado-chokoladesag var en kæmpe succes og selv min ældste lillebror, som godt kan være lidt skeptisk over for mine sunde kager, var fan 🙂

Det gode ved de her raw kager er, ud over at de smager godt, at man ikke bliver bombet på samme måde, som når man spiser traditionelle kager. De er tunge og mætter, jojo, men man bliver ikke sådan helt sukkerhøj og oppustet.

Er I også fan af raw cakes?

Det skal du bruge:
Ca. 300 g. friske dadler
1 dl. mandler
1 dl. kokosmel
1/2 tsk. salt
2 store avocadoer
125 g. kakaopulver
1 dl. kokosmælk
3 spsk. honning
2 tsk. vaniliepulver

Sådan gør du:
Først skal bundes laves. Blend mandler, dadler, kokosmel og salt, så massen får en flydende, men også lidt chunky konsistens. Pres massen ned i en springform (21 cm), så konsistensen bliver helt tæt. Sæt bunden på køl i køleskabet, mens du laver fyldet. Tag en stor skål og blend avocado, kakaopulver, kokosmælk, honning og vaniliepulver med en stavblender. Hæld derefter massen ovenpå bunden og stil den i køleskabet i et par timer, så den kan sætte sig lidt. Pynt med kokosmel eller friske bær.

Bon appétit 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde kyllingedeller